Det er selvfølgelig kun den sidste bog, som jeg har modtaget.
Chloe Does Yale er en bog, der falder i den udskældte kategori chic lit. Det er en hurtiglæst og humoristisk fortalt roman om det sociale universitetsliv, om kønsforskelle, parforhold, veninder, fest, sprut og tømmermænd. Og sex. En hel masse om sex.
En bog der højst tager et par dage at læse – mest af alt fordi man kan skimme den uden at gå glip af noget. Man læser den ikke for at nyde de enkelte sætninger, men for at få et hurtigt fix i den lette genre.
Det er også en bog, der alligevel forekommer (virker, synes, gør sig ud for, fingerer) mere intellektuel end gennemsnittet, fordi den foregår på Yale University og hovedpersonen flittigt refererer til John Rawls og Leo Tolstoy. Det er selvfølgelig bare en illusion. Bogen er absolut ikke tung læsning af den grund, ligesom at tv-serien Gilmore Girls ikke kræver en høj IQ, bare fordi Rory i fire sæsoner også gik på Yale University.
Man behøver ikke nødvendigvis at have nogen romantiske forestillinger om Ivy League universiteter i New England for at holde af Chloe Does Yale, men det hjælper. Det er den direkte grund til, at jeg læser bogen (frem for en af de 10 millioner andre chic lit romaner out there). Det er grunden til, at jeg elsker bøger som Prep (kloge elever på en prestigefuld kostskole i New England) og Jeg er Charlotte Simmons (kloge studerende på en opdigtet version af Duke eller Standford). Det er nu ikke den akademiske vinkel, der bliver lagt for dagen i denne bog. Sociologisk set er den heller ikke på samme måde interessant som de førnævnte. Faktisk er hovedpersonen mere i familie med Carrie Bradshaw end en intellektuel. Hvis der nogen sinde var et argument, så skriver hovedpersonen Chloe Carrington en ugentlige klumme i Yale Daily News under overskriften Sex and the (Elm) City. Mange af disse artikler har faktisk været bragt i Yale Daily News, fordi forfatter Natalie Krinsky faktisk er en Yale alumna, og i sin studietid skrev en sexklumme under samme navn.
Inden for sin genre er bogen god og kan bestemt anbefales. På stranden ville den være fænomenal. Nu er det bare desværre ikke strandvejr, vi har oplevet mest denne sommer!
Det er også en bog, der alligevel forekommer (virker, synes, gør sig ud for, fingerer) mere intellektuel end gennemsnittet, fordi den foregår på Yale University og hovedpersonen flittigt refererer til John Rawls og Leo Tolstoy. Det er selvfølgelig bare en illusion. Bogen er absolut ikke tung læsning af den grund, ligesom at tv-serien Gilmore Girls ikke kræver en høj IQ, bare fordi Rory i fire sæsoner også gik på Yale University.
Man behøver ikke nødvendigvis at have nogen romantiske forestillinger om Ivy League universiteter i New England for at holde af Chloe Does Yale, men det hjælper. Det er den direkte grund til, at jeg læser bogen (frem for en af de 10 millioner andre chic lit romaner out there). Det er grunden til, at jeg elsker bøger som Prep (kloge elever på en prestigefuld kostskole i New England) og Jeg er Charlotte Simmons (kloge studerende på en opdigtet version af Duke eller Standford). Det er nu ikke den akademiske vinkel, der bliver lagt for dagen i denne bog. Sociologisk set er den heller ikke på samme måde interessant som de førnævnte. Faktisk er hovedpersonen mere i familie med Carrie Bradshaw end en intellektuel. Hvis der nogen sinde var et argument, så skriver hovedpersonen Chloe Carrington en ugentlige klumme i Yale Daily News under overskriften Sex and the (Elm) City. Mange af disse artikler har faktisk været bragt i Yale Daily News, fordi forfatter Natalie Krinsky faktisk er en Yale alumna, og i sin studietid skrev en sexklumme under samme navn.
Inden for sin genre er bogen god og kan bestemt anbefales. På stranden ville den være fænomenal. Nu er det bare desværre ikke strandvejr, vi har oplevet mest denne sommer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar