fredag den 15. juni 2012

Mmmm... silkekjole


Kjolen er måske en lille smule for stor, da det er en størrelse 38, men jeg kunne ikke stå for den, da jeg fandt den på Trendsales til en fordelagtig pris. Den er fra Selected Femme og i 100% silke. Jeg elsker silke, og kjolen er fantastisk behagelig at have på. Jeg bruger den så ofte som muligt. Den kan både bruges til hverdag og fest, og selvom den virker lidt firkantet på billedet, så fungerer den oversize silhouet i virkeligheden. 
Skoene er fra Zara. En kjole og et par sko - voila. Det er da nemt.

Vide ben til efteråret


Hvornår mon de vide ben får et rigtig gennembrud igen? På catwalken har der været vide ben i flere sæsoner, men på gaden er det stadig de smalle ben, der dominerer. Måske fordi de er mere praktiske? Men lad os se eksempler fra de store modehuses kollektioner, der rammer butikkerne i efteråret. Kan I lide det?

Øverst er det Balmain / Altuzarra / Ralph Lauren / Haider Ackermann

 ^Proenza Schouler / Mulberry / Paul & Joe / Akris

^Roberto Cavalli / Mary Katrantzou / Sportmax / Michael Kors

torsdag den 14. juni 2012

Dagens dejlige musiknummer


The Salsoul Orchestra feat Loleatta Holloway med nummeret Seconds er EPIC. 

Kassebukser


Der er ikke noget særligt over mit tøj i dag. Bjarke og jeg er her på vej i Rema for at købe mælk, salat og rugbrød, og så "dresser" man altså ikke op. Der er alligevel noget lidt særligt over mit outfit, for jeg havde taget mine vide bukser på i dag. De eneste jeg ejer. Et par jeg går med et par gange hver anden måned. Jeg har det lidt blandet med dem. På den ene sider synes jeg, at de er supercool og behagelige... På den anden side har jeg i forvejen sindssygt korte ben, og i sådanne bukser får jeg endnu kortere og derudover mere robuste ben. Jeg ligner en stor firkant øverst. Lad os se dem fra siden. Så bliver det meget bedre...


Det giver en ret fin silhouet med de brede ben, ikke? Et mere? ... Ok!

SEPP Football Fashion Magazine





Ved I godt, at der findes et fodboldmodemagasin? Det kommer hvert andet år op til de store slutrunder (EM og VM), og det nyeste er lige udgivet. Bladet er navngivet efter den tyske VM-helt i 1954, Sepp Herberger, og har eksisteret i 10 år!!! Ifølge grundlægereren Markus Ebner så er fodbold fashion big business:)
Alle billeder ovenover er fra magasinet, hvoraf de to er forsider - det første billede medAnna Selezneva samt billedet af den tyske stjerne Mesut Özil. Nedenunder er det forsiden til magasinet for to år siden!

Jeg synes, at konceptet er AWESOME;)




Chloë Sevigny og den lille lilla


Jeg synes, at Chloë Sevigny ser vanvittig godt ud i denne korte lilla kjole. Kjolen er supersej. Jeg plejer ellers ikke at være vild med cut-outs, men resten af kjolen er tilpas dydig til, at det ikke bliver tacky. Støvlerne passer godt til... Yiup, too coo. 
Jeg har prøvet en kjole i H&M fra deres seneste Concious-kollektion, der minder lidt om den. Den passede mig rigtig godt, men den koster 500 kroner, og det tør jeg for det første ikke at give i disse udsalgstider. For det andet var jeg heller ikke hel sikker. Det er heller ikke en hverdagskjole, for ryggen er bar. I får også lige et billede af kjolen fra H&M. 



Cool, skandinavisk perfection


Enkel, men sindssyg cool og meget skandinavisk styling af smukke Hedvig Palm. Hår og makeup er også perfekt. Jeg gad gerne se ud som hende i dag... men så cool behøver jeg på ingen måde at se ud på en hverdag;) Hendes look ville være et gå-i-byen-look i min virkelighed, selvom jeg tvivler på, at jeg har været så coolsmuk nogensinde og bliver det nogensinde? 
Jeg er ikke sikker på, hvor modeserien er fra. Jeg fandt den på tfs. Gætter på Bon eller noget i den retning?






onsdag den 13. juni 2012

Bæltejagt




Jeg leder altid efter bælter. Jeg synes, at det er sindssygt svært at købe bælter af en eller anden grund. Så er de for brede, for tynde, for dyre, for dårlig kvalitet eller bare en helt forkert farve. Jeg har længe ledt efter et bælte med to metalspænder. Nederst er det et bælte fra Topshop, som man kan købe på deres hjemmeside i øjeblikket, men jeg ved ikke, om det er pænt nok?

Øverst er det modellen Elsa Sylvan, hvis billede jeg har fundet på bloggen Northern Light, og ved siden af hende, er det Pernille Teisbæk fra bloggen Look by Pernille. Emmanuelle Alt har også flashet bælter med metalspænder. Jeg kunne kun finde et bælte med MANGE metalespænder... Hun er altid cool. 
Er I gode til at finde bælter?

Ser I fodbold?


Uha, så bliver det spændende i aften. Skal Danmark slå Portugal? En sejr til os og en sejr til Tyskland over Holland, så er vi videre fra dødspuljen... Det ville være for vildt! Jeg tør ikke tro på det, kun håbe. 
Ovenover det Natalia Vodianova, der leger fodboldspiller... i undertøj. 

tirsdag den 12. juni 2012

Resort Kollektioner 2013


I disse dage viser de store modehuse deres respektive resort kollektioner 2013 - en slags feriekollektion, der kommer i butikkerne mellem vinter- og sommerkollektionerne. Jeg vil ikke vise jer dem alle, for I kan selv gå ind på fx style.com og bladre igennem alle looks fra de forskellige mærker. Derudover er der jo lang tid til, at kollektionerne bliver aktuelle.

Jeg vil dog vise enkelte looks båret af henholdvis danske Caroline Brasch-Nielsen, danske Nadja Bender og danske Josephine Skriver (jeg er som altid meget loyal over for de danske modellers internationale arbejde!). De tre danske piger er nemlig modeller for nogle af de mest eksklusive og lækre mærker out there.

Øverst er det Caroline i henholdsvis Valentino, Chloé og Balenciaga. 
I midten er det Nadja i henholdsvis Burberry, Gucci og Stella McCartney.
Nederst er det Josephine Skriver i henholdsivs Belstaff, Donna Karan og Bottega Veneta.



Cute styling i Tank Mag


Utrolig cute styling af den franske model Camille Rowe i Tank Magazine. Camille Rowe ligner i mine øjne mere girl next door end topmodel, men det gør egentlig bare billederne bedre. Man kan sagtens se sig selv i hende - løse kjoler og kanvassko, søde solbriller og en lille sommerhat. Masser af solskin og dejlig sommer. Jeg er inspireret!







Krympet kjole bliver til bluse


 Jeg er ekstremt dårlig til at vaske tøj. Selvom jeg prøver at sortere og tænke over vaskemiddel og grader og all that shizzle, så sker det lidt for tit, at mit tøj krymper. "Blusen" dækkede indtil sidste vask numsen. Før den blev vasket første gang brugte jeg den som kjole. Heldigvis kan den stadig bruges som bluse. 

Mine sko har vist ikke været på bloggen før, da jeg fik dem, mens jeg var uden kamera. De er fra Zara TRF. Jeg brugte dem hele tiden, mens vejret var godt. Jeg elsker flade sko med dyb udskæring og spids snude, og jeg leder (på tredje) år efter de perfekte sko i sort læder (jeg har faktisk allerede det perfekte par, men de er efterhånden totalsmadrede efter 7 års intens brug - jeg nænner ikke at smide dem ud, selvom læderet efterhånden er så mørt, at det opløses, når jeg kigger på dem). 

Jeg er meget glad for mine bukser. Desværre ser de bedre ud i spejlet end på billeder. Gad vide hvem der lyver? 

mandag den 11. juni 2012

Skørter over bukser: Trend til efteråret?


Jeg har valgt nogle looks ud fra nogle af de vigtigste aw12-kollektioner. Fælles for dem er, at de gerne vil have os til at gå med lag på lag og skørter over bukser til efteråret? Er vi klar til det?

Det er en trend, som var gigastor for 15 år siden. Jeg var endnu ikke blevet teenager, da moden dikterede, at vi gik med bukser under kjolerne. Særligt var det populært, husker jeg, med jeans og t-shirt, og så en underkjole over det hele... fordi... ja, fordi det var moderne!

Jeg glæder mig til at se, om det slår igennem igen? Om vi kommer til at se tendensen brede sig i gadebilledet, eller om det kun bliver et par fremme-i-skoen-modepiger, der tager tendensen til sig? Det er ikke så lang tid siden, at leggins var et hit, men jeg fornemmer en vis træthed selv hos last-moverne (dem, der først springer på en tendens, når den er ved at dø). Alligevel er der noget frisk over tendensen, fordi det trods alt er lang tid siden sidst, at det var et hit?

Ja, der er lang tid til efteråret, men nu er I forberedte!

Øverst er det Marc Jacobs, der har lavet en kollektion, der får mig til at tænke Charles Dickens-figurer møder Harry Potter og leger pirater... Her er bukserne trekvarte og nederdelene/kjolerne tykke og stive. Kan I mærke tendensen snige sig ind på jer?


Også hos Chanel skal vi have bukser under skørterne. Skørterne kan være i forskellige længder og i forskellig materialer - fra transparent til varm tweed. Hele kollektionen er gennemsyret af tendensen, så der er mange flere looks at lade sig inspirere af.


Hvis I vil tyvstarte lidt på tendensen, så kan I måske gøre som hos Giorgio Armani, hvor modellerne var iklædt formal shorts under kjolerne? 


Man kunne også gå den lidt mere klassiske vej med et par slim, sorte slacks under en silkekjole som hos Dries Van Noten? Jeg ser COS for mig allerede...


Marc Jacobs er også chefdesigner for Louis Vuitton og i denne sæson har jeg svært ved at kende forskel på hans egen kollektion og så denne for Louis Vuitton. Lidt mindre hatte og varmere farver?
I hvert fald er der også her trekvart bukser under kjolerne - dog videre? Skørterne er længere end hos Marc Jacobs... og begge kollektioner minder mig i øvrigt om Pradas æstetik!


Sidst, men ikke mindst Prada, der altid er det mest trendy mærke. Sjældent klassisk smukt, men altid lige i øjet i forhold til det nye og lidt specielle, man er klar til at forelske sig i kommende næste sæson. Snittet er som Louis Vuitton. De to kollektioner kunne snildt være søskende?

Brasch og Struss

To af mine "yndlingsmodeller" poserer sammen i magasinet Interview. De ser godt ud sammen, så det skulle med på bloggen. Det er i øvrigt danske Caroline Brasch-Nielsen og polske Kasia Struss. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Favorites #7


Det er lang tid siden, at jeg har lavet et af disse indlæg. Vi skal tilbage til 5. april. Så hvad har jeg holdt af i de sidste par måneder?

1. Min forældres ferie i Frankrig/Jersey medførte nogle fine gaver til moi. Jeg fik månedens franske Vogue med tilhørende notesbog. Jeg fik også endelig fat i den hypede makeupfjerner fra Bioderma - og den er alt hype værd. Jeg elsker den. Jeg fik også en yndig lavendelpude fra en lavendelmark på Jersey. Den er ret fin og skal holde mit undertøj frisk;)

2. Jeg køber sjældent såkaldte coffee table books, men jeg kunne ikke stå for bogen om Tomboy Style. Jeg elsker den drengede stil til kvinder, og bogen er fyldt med pæne billeder. Der er også noget tekst, men det er vist ikke det vigtigste i bogen;)

3. Jeg har været en tur i Sephora, hvor jeg måtte prøve butikkens eget mærke i form af den hypede neglelaksfjerner, der via en skumsvamp fjerner neglelak i et snuptag (awesome!) samt en body scrub, der dufter af bomuldsblomst.

4. Jeg har fået en ny parfume, nemlig Narciso Rodrigez' For Her i en limited 30 ml udgave. Den dufter dejligt - en rigtig aftenparfume.

5. Mere makeup. Jeg er vild glad for min nye blush stick fra Clinique. Den er let at lægge, har et pænt design og en nydelig farve. Jeg har valgt Rosy Blush, der giver varme og glød på en meget naturlig måde. Lige mig. Jeg er ikke sikker på, at det er den mest holdbare blush - den kræver et touch up i ny og næ, men jeg er glad for mit køb.

6. Jeg har kigget efter en nude khol i hundrede år, da jeg i første omgang ikke ville betale prisen for Chanels hypede blyant. Highstreet-mærkerne har ingen nude i assortimentet. Da jeg så Chanel på tilbud slog jeg til. En nude eyeliner ser fantastisk ud i den nederste våde kant. Det åbner øjet og giver øjeblikkelig friskhed. Senere har jeg i øvrigt opdaget en nude khol fra Lord & Berry på asos til halvdelen af prisen.

7. Less is More Honey Wax er god til at giver lidt struktur i håret til allersidst. Den skulle være så "ren", at man også kan bruge den på læberne. Jeg havde brug for en voks og faldt lidt for hype og design, og så var det lidt af en oplevelse at købe den i Stylepaste, for deres service er fantastisk lige meget om man bruger for et par hundrede eller et par tusinde kroner (ikke at jeg prøvet det sidste... endnu).

8. Jeg er til beige og naturlige farver til fingre og tæer i øjeblikket, og jeg er imponeret af kvaliteten af L'Oreals nye lakker. De holder godt og ser flotte og skinnende ud.

9. Jeg læser Jonathan Dees The Privileges i øjeblikket. Den er god. Jeg er cirka halvejs.

10. Armbånd og solbriller; klare favoritter i øjeblikket.

11. ACO Spottless Purifying mud cleanser/mask... Fantastisk renser/exfoliator søm gør min hud blødere og pænere hver gang. Meget tilfreds. Jeg er i gang med anden tube, og det bliver ikke den sidste. Bruger den tre-fire gange i ugen.

Birkenstock


Jeg har kæmpet en brav kamp MOD Birkenstocks, men uden held. Flere og flere af mine venner køber Birkenstock-sandaler med den konsekvens, at de ikke går i andet. De er nemlig fantastisk behagelig og gode mod fødderne, så hvorfor gå i andet? 
Også modeverdenen har annekteret de supergrimme og praktiske tyske sandaler. Her er det Gisele Bündchen, der er taget på standen, for Vogue Paris. Min store lidenskab MOD sandalerne er også ved at glide lidt ud i sandet (!), da folk med sunde fødder er rarere at være sammen med.
Og så grimme er de måske heller ikke? (bum bum).

Min t-shirt i Castle!




Jeg er blevet helt vild med den amerikanske krimiserie Castle, som er god, letfordøjelig underholdning. Fantasifulde mordopklaringer og god kemi mellem alle hovedrollerne - især Rick Castle og Detective Kate Beckett - gør det til good fun. Det er også dem, I ser på billederne. 

Jeg lavede nogle screen shots under et afsnit i går, fordi Kate Beckett havde min t-shirt på. Én magen til, forståes. Den er fra Helmut Lang, og min er købt second hand. Fra ny koster den over 1000 kroner, hvilket er sindssygt for en t-shirt, men hold da op, det er det blødeste, lækreste stykke stof, jeg ejer.

Har I prøvet at se tøj, som I ejer, i en film eller tv-serie? 

søndag den 10. juni 2012

in bed











Jeg beklager, at jeg ikke har fået skrevet nogen indlæg i dag. Jeg har bare ligget i min send og plejet tømmermænd. Lørdagen bød på en 12 timers fest, så jeg har været mere end kvæstet i dag. Det var til gengæld god fest med rare mennesker, så jeg overlever en dag i sengen. Håber I nyder billederne;)