I fredags var jeg i biografen med min mor og se den smukke nye filmatisering af Thomas Hardys roman Far from The Madding Crowd med Carey Mulligan i hovedrollen. Filmen er instrueret af danske Thomas Vinterberg, og det er han sluppet ualmindeligt godt fra.
Filmens billeder fra det grønne, bakkede landskab med høje klippeskråninger ud mod havet ved Dorset i England er en fryd for øjet. Det samme er brugen af solyset. Carey Mulligan er ret fantastisk i rollen som Batsheba Everdene, der deler mere end blot efternavn med Katniss Everdene i The Hunger Games. Ganske vist er Far the Madding Crowd ikke en Young Adult historie om en dystopisk fremtid, men en romantisk historie fra 1800-tallets England i familie med Jane Austen og Brontë-søstrenes historier. Men begge kvinder er ikke danzels in distress. De kan selv!
Carey Mulligan spiller en selvstændig og kyndig kvinde, der få sig to bejlere i form af den intelligente rolige hyrde Gabriel og den ældre, rige nabo Mr. Boldwood. Det er dog den veltalende soldat Francis Troy, der forfører Batsheba, men det viser sig hurtigt at få bedrøvelige konsekvenser for alle i filmen.
LÆS MERE OG SE FLERE BILLEDER EFTER HOPPET
Ligesom med Austens historier får filmen en slutning, der behager publikum, men man fornemmer imidlertid en tid, hvor den realistiske afslutning havde været mindre heldig for parret i midten.
Man glæder sig over at leve i en tid, hvor man kan prøve en masse af, før man gifter sig... og hvis man ender i et ulykkeligt ægteskab, så kan man lade sig skille uden at få ødelagt sit omdømme.
Omvendt så sluger jeg også engelsk 1800-tals romantik på film og i tv-serier. Jeg har set ALLE Austen-filmatiseringer. Jeg ser også Brontë, Dickens, James, Hardy o.s.v., men jeg vil helst have lykkelige slutninger, så jeg ser, indrømmet, ikke alt.. Efter at have set Far from the Madding Crowd version 2015, så skal jeg hurtigst muligt have set den også meget roste 1967-udgave med Julie Christie som Batsheba.
Jeg kan godt lide, at man genindspiller disse romaner, for alle versioner tilfører noget nyt eller noget andet. Ikke mindst i den æstetiske del af historien. Ens egen tid influerer kostumer, selv når det er meningen, at de skal se ud som nogen fra 1870 som i Madding Crowd. Når man ser en Austen-filmatisering fra 1980'erne, så kan man sagtens se det på kostumer og styling. Det er ret sjovt.
I nyere tid har filmene været mindre pyntede. Håret mere naturligt. Der har været mere sved på panden og et større fokus på kropslighed: at folk er virkelige inde bag de store kjoler. Man så det i Stolthed og Fordum med Keira Knightley, som ikke er den bedste version af Austens roman (se i stedet serien fra 1996), men "looket" er lige i øjet. På samme måde fornemmer jeg, at Carey Mulligans tilfældige hår med løs fletning i nakken det meste af filmen står i kontrast til Julie Christies perfekte 1960'er hår..
Kostumerne var fantastiske. Carey bar dejlig meget forskelligt tøj, så filmen er guld for påklædningsentusiater som mig selv. Min mor var også fornøjet, og vi talte faktisk en del om tøjet efterfølgende. Carey var virkelig godt castet. Carey Mulligan er hundrede gange smukkere på levende billeder end hun er på billeder i magasiner og på nettet (ikke at hun er grim; man skal bare se hende på film for at se, hvorfor hun får roller, der kræver store skønheder). Hun er SÅ smuk i filmen, alt tøj klæder hende, og hun har en meget lækker stemme. Kemien mellem hende og Matthias Schoenaerts er fremragende. Jeg har set billeder af Matthias før, hvor jeg ikke har fundet ham specielt attraktiv - han har meget tætsiddende øjne, synes jeg, men det er svært ikke at falde for ham som Gabriel meget hurtigt i filmen.
Min mor og jeg snakkede om, hvad der mon sker med kostumerne efter filmen? Det er jo synd, hvis de ikke bruges til et eller andet, synes jeg. I hvert fald gemmes.
Indtil 8. juni kan de ses på et museum i Dorset, kunne jeg nu læse mig frem til, så skal man til Dorset - måske som film - eller littereaturturist, så kan man jo se nærmere på de smukke kjoler. Det ville jeg gøre, hvis jeg var i nærheden.
Tøjet har mange deltaljer, der er moderne i øjeblikket. Fx er går Gingham-tern (pepitatern) igen i flere af Batshebas looks. Der er mange skjorte-agtige toppe og lukninger i kraven, der er meget moderne. I det hele taget virker Batsheba meget moderne og på sin vis nutidigt inspirerende. Jeg har fundet billeder af noget af tøjet, men der er faktisk mere at komme efter i filmen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar