fredag den 22. maj 2015

Sidste uge...


I forhold til mit lille blomstertema her på bloggen, så er jeg her ikke klædt i blomsterprint, men jeg er omringet af blomstrende træer og har en lille blomst i håret - stylet af Bjarke.
Vi går her på Nordre Kirkegård i Aarhus, og det er et vidunderligt sted om foråret, fordi der er så mange forskellige træer og buske, der springer ud på hver deres måde, og gør verden lidt skønnere. Ved at gå igennem kirkegården så tit, har jeg også fået et andet forhold til kirkegårde i det hele taget. Folk, der tit går igennem Assistenskirkegården på Nørrebro, har det nok på samme måde. Det er ikke sådan, at man glemmer, at det er en kirkegård, men det er ikke noget makabert, uhyggeligt, trist eller et ubehageligt sted. Det er et smukt sted, et fredfuldt sted og et tænksomt sted. Når jeg går der sammen med Bjarke, går vi bare og snakker og driller hinanden. Når jeg går her alene, så tænker jeg faktisk en del over livet og døden og det ind imellem. Det er et tænksomt sted for mig. Jeg kan godt lide det.
Den gule kjole er en tre-fire år gammel og fra Monki. Skoene er købt i Sverige engang. Cardiganen er fra Vero Moda, tror jeg. 

 ^Søde Bjarke under smukke træer.

 ^Smukke lyserøde Magnolia

^Kirsebær?

^Æbletræ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar