1. februar... kun en lille måneds officiel vinter tilbage. Yay! I må bære over med mig, for der kommer lige en uge mere med billeder fra efterårets kollektioner... så skal jeg nok komme videre. Næste sæson bliver den sæson, hvor jeg timer det bedre!
Der er bare flere styles, som jeg gerne lige vil have med og have liggende på bloggen skulle jeg selv eller andre have lyst til at gå tilbage i arkiverne...
Jeg er vild med dyr og vild med quirk, så gæt selv hvordan jeg har det med disse skjorter fra Céline? Der er flere versioner med forskellige dyr og lidt variende detaljer. Det ligner ræve på skjorten øverst eller er det ulve? Jeg kan godt lide ræve, selvom de tit anses for skadedyr. På Fanø, hvor jeg lige er kommet hjem fra, er sæsonen for rævejagt lige gået i gang. Jeg synes, at det er ærgerligt at skyde dyr uden at bruge dyrene til noget, men der er mange af dem på Fanø, så det formegentlig fair nok at reducere bestanden også for deres egen skyld, hvor underligt det end lyder. Hvis de bliver for mange, bliver der syge.
Nå, det skulle ikke handle om jagt, men om skjorter. Der er også skjorter med kaniner og oddere (?!).
Se bare med...
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar