mandag den 3. august 2009

Androgyne Anna





Nej, det er ikke mig Anna, der er androgyn, men den russiske model Anna Selezneva, som i Fransk Vogues aprilnummer poserer som både bror og søster. Jeg købte bladet, da jeg var i Paris og var meget betaget af serien allerede dengang. Her til aften sad jeg og bladrede i bladet igen og tænkte, at jeg ville have den med på min blog. Jeg synes, det er en smuk serie billeder, som skaber historier i mit hoved - og det er ellers sjældent modeserier efterlader mig andet end ligeglad, for de fleste modeserier er af tynde piger, der poserer akavet i stillinger, som kun modeller får lov at kløjs i, mens de har et tomt udtryk i ansigtet. På den anden side er formålet vel også først fremmest at fremvise moden smukt, men ikke nødvendigvis at bedrive kunst?
Her har vi et tvillingepar fra en overklassefamilie, tænker jeg - bourgoisi - og jeg ser straks livsstil og intriger a la Gossip Girl, blot mindre skingert og hysterisk og mere sofistikeret. Anna kan virkelig ligne en smuk dreng såvel som smuk pige, og det er måske det virkelig dragende ved skønhed - at den ikke altid har noget med køn at gøre? Eller har den altid det?

Jeg kan vældig godt lide det androgyne look. Jeg regner derfor med, at jeg laver et indlæg med korthårede piger og et indlæg med Freja Beha en af dagene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar