mandag den 10. august 2009

Søndagsmusik på en mandag

Søndagsmusikken blev til mandagsmusik, for jeg var i Hornbæk i går. Mandagsmusikken er gamle favoritter undtagen en enkel lille debutant i form af JJ. Ellers er det mine yndlinge, der kommer i min fem på en mandag i dag:

Grizzly Bear: Ready, Able
Deres nyeste album Veckatimest er blevet råhørt og spillet så højt siden dets udgivelse, at min nabo bankede på en dag for at høre, hvad det var for noget (han mente nu, at det var lidt for storladent (?) til hans smag)


JJ - Ecstacy
Det er et svensk band, som jeg kun ved en smule om, men nummeret her er godt, synes jeg.


Animal Collective: Street Flash
På last.fm kan jeg se, at Animal Collective er det band, som jeg har lyttet mest til, siden jeg oprettede en profil. Jeg er ganske og helt og aldeles glad for Animal Collective, som efterhånden har udgivet så meget, at der er noget til ethvert humør. Street flash er fra sidste års ep Water Curses og er endnu et virkelig nice AC-nummer!


Deerhunter: Little Kids
Jeg elsker Deerhunters anmelderroste album Microcastle fra sidste år og er derfor helt og aldeles psyked ved tanken om deres forestående koncert søndagaften på Vega. Jeg må tage alene afsted, da ingen endnu har bidt på, men jeg er spændt som en bue!


Yeasayer : 2080
Nummeret er et par år gammelt, men lækkert, og nu har min kæreste endelig spurgt, hvad det var for noget, og det da faktisk lød ret fint.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar