Baseret på de to første semifinaler er det imidlertid rart, at det er aftenens kamp, jeg går glip af, og ikke kampen i morgen mellem Barcelona og Inter, som lige nu ser ud til at blive den moralske finale. Hverken Bayern eller Lyon var overbevisende i første kamp, hvor Bayern på hjemmebane vandt 1-0. De har flere spillere skadet og to vigtige spillere har karantæne (blandt andet franske Ribery, der fik direkte rødt kort i første semifinale for en grov stempling), hvilket burde gøre det til en svær kamp. Til gengæld var Lyon enormt svage i første kamp, hvor de lå defensivt hele kampen igennem og konstant mistede bolden efter få berøringer. De skal stramme sig an, hvis de skal kvalificere sig til finalen. Det er en åben kamp; det er trods alt altid skønt forud for en semifinale.
I morgen skal Barca til gengæld forsøge at vende et 3-1 nederlag på udebane mod Inter til et godt resultat på Camp Nou. De skal vinde 2-0, 4-1 eller 5-2 for at kvalificere sig direkte, da udebanemål er tungen på vægtskålen ved mållighed. 3-1 betyder forlænget spilletid. Inter spillede taktisk fornuftigt mod Barcelona i første semifinale, hvor en af verdens bedste fodboldspillere Lionel Messi ikke fik meget plads af lege på. Begge hold er stærk. Jeg håber på, at Barcelona klarer sig, men jeg tror, at Inter kommer i finalen og vinder Champions League 2010. Nu må vi se.
// Blah blah about soccer.
MASTERPOST!
SvarSletSmukt sammendrag og fin afveksling her på bloggen :-) Jeg er fuldstændig enig i dine predictions. Hjertet siger Lyon og Barca i finalen, men hjernen siger Bayern og Inter. Bayern taber dog den ordinære spilletid 0-1 men vinder efter forlænget samt straffe.
Hehe. Du er meget specifik i dine forudsigelser, så selvom Bayern er videre, så må 3-0 siges at være mere sikkert end hvad du forudså:)
SvarSletJeg græder når hjerner får ret :/ Inters alle-mand-på-række-25%-boldbesiddelses-show i aften gav mig og mine fellow Blaugranes the creeps og the chills. Vi skreg al vores energi ud da Bojan (troede han) scorede, og sad tomme tilbage, frarøvet en finale der gav mening. Eksnationalisternes finale med internationale hold bygget op omkring hver sin af Galacticos' hollandske fyresedler. Måske bli'r finalen første kamp nogensinde hvor jeg ikke håber Bayern taber. Men også kun fordi finaler ikke kan ende uafgjort.. *weep*
SvarSletKim, det er smukt skrevet (som altid;))og jeg er helt på linje. Åh hvor skulle Bojans mål have været anerkendt. Om ikke andet så for fodboldens skyld!
SvarSletInter kommer til at dræbe finalen og alt hvad der er smukt ved fodbold. Lad os springe den over og hoppe direkte til VM.
Enig, Anna! Mourinhos effektive dørmandsfodbold ligner jo en slags træningsrutine; det er ikke meningen den slags skal virke i 90 minutter. Ud over målet blev vi nødt til at more os over kuriositeter, i stedet for en gryende sejr, fx
SvarSlet1. Júlio César, Brasiliens version af en sgarrista, et squareface, en mafiabølle der venter på buhen eller et kort før han skiller sig af med bolden.
2. Eto'o og alle andre Inter-spillere der indimellem pludselig befandt sig på Barcelonas banehalvdel, helt alene, inden de kom i tanke om at "nårh, nej, vi spiller jo ikke heroppe i dag", og i en 1-mod-4-situation hurtigt måtte opgive deres soloangreb.
3. Thiago Motta der først bli'r irriteret over at Busquets' ansigtsteater synliggør at Motta forsøgte at kvæle ham, hvorefter han forsøger at kvæle Busquets igen, bagfra.
4. Mourinhos noget løse fortolkning af meningen af det "tekniske felt" som han forlader efter behag.
5. Finalen: Vandingsanlægget der kun tænder i den halvdel hvor Inter-spillerne går og fejrer sejren. Selve Camp Nou der slår ud i afmagt, og overdynger Inter med katalonsk vand, så de mindes om at de bader i en succes der ikke burde tilhøre dem.
Haha, man skulle tro, vi havde set kampen sammen. Det er præcis de fem punkter, jeg ville have fremhævet. Særlig det med vandingsanlægget: det var fucking sjovt (på et tidspunkt, hvor der ellers ikke var meget at grine af).
SvarSletPræcis. Desværre lod Inter til at nyde det.. Det er også ærgerligt at vi skal huske de ting som højdepunkterne. Normalt morer jeg mig over hvordan Alves konsekvent sætter første frispark langt over mål, hvordan Barcelona næsten aldrig forsøger sig med indlæg fra hjørne (= når Zlatan ikke er inde) og hvordan Puyol dominerer, både fysisk og visuelt, som en absurd blanding mellem Javier Bardem og Carl-Mar Møller. Men den slags observationer plejer at være absolut sekundære, what with "de smås" tryllerier på midten (Xavi, Iniesta - savnet!) og Messis magi. Jeg ville åndssvagt gerne engang deltage i pøblens hyldest når lille Leo scorer: "MEEES-SI! MEEES-SI!". Jeg har kun været på Camp Nou hvor det var helt tomt.
SvarSletBonus-tip: Hvis du køber de der Air Max, så kan du være fræk og matche foret med Barças udetrøje: http://www.mmsport.dk/item.php?group_id=58&id=20422 . Du kan også få skrevet, fx, "ASHA" bagpå. Det koster nok sammenlagt en 600 kr., men er ækvivalent sejt! Og sikke et blogindlæg det ville blive.. ;)