Den Hvide Bånd

Da sidste års Cannes-vinder Det Hvide Bånd havde premiere i Danmark, var filmen det helt store samtaleemne på kollegiet. Alle som én var imponeret og fascineret af filmen, så samtalen gik mere på, hvorfor den var så fantastisk, og hvordan den i øvrigt skulle forstås.  Jeg fik først set filmen i går, hvor jeg havde store forventninger om at skulle se en langsom, grusom, men fantastisk film. På nogen måder holdt mine forventninger, omend filmen var overraskende fremadskridende i forhold til Caché, som er den eneste anden Michael Haneke film, jeg har set. Grusomhedsmæssigt var den til at holde ud.
Filmen foregår i en tysk landsby forud for 1. verdenskrig. Den er i sort/hvid (og er helt vidunderlig smuk). I begyndelsen af filmen ser vi et ondsindet prank, der fører til hestestyrt og en mand på hospitalet. Andre uheld forekommer, og byen er rystet og ønsker at finde ud af, hvem der har gjort det. Imens kommer vi ind bag murerne på de forskellige familier, hvor ubehaget findes overalt.
Jeg vil uden tvivl anbefale filmen. Den er imponerende hele vejen rundt.

// Yesterday I watched the film The White Ribbon - the winner of Palme d'Or in Cannes 2009 directed by Michael Haneke.  A few months ago the movie was the main topic to talk about in my college and it was definetely as good as everybody had told me. It was beautiful, cruel and interesting. I would certainly recommend this film to anyone.