Tina Fey har skrevet en selvbiografisk bog. Det første kapitel er vældig morsomt - det kan man læse på Amazon. Hun har selvfølgelig også været headwriter på Saturday Night Live, skrevet Mean Girls og er både creator, writer og hovedrolleindehaver på tv-serien 30 Rock. Kvinden må altså besidde et funny bone eller to. Det er noget med at være kvinde i en mandeverden. Noget med en masse selvironi, popkulturelle referencer og vittige betragtninger. Yay.
Spoiled er hvad de i USA kalder en Young Adult roman. Den er skrevet af Heather Cooks og Jessica Morgan, som også er kvinderne bag en af mine yndlingsblogs Go Fug Yourself. De er ligesom Tina Fey rigtig sjove. Det tror jeg også, at deres roman er. Bogen handler om en 15-årig pige, der finder ud af, at hendes far er en kendt skuespiller i Hollywood. Hun tager til L.A. for se, hvordan livet er blandt de rige og forkælede og møder blandt andet sin halvsøster. You know the drill. Forfatterne ser ligesom jeg ALLE serier på the CW Network, hvilket gør mig helt rolig (Gossip Girl, The O.C., 90210, Vampire Diaries, Hellcats). Jeg tror faktisk aldrig, at jeg bliver for gammel til en god gang teen drama;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar