Jeg har lært at lave polls på bloggen, så det skal fejres med en lille modeafstemning: Hvilken stil foretrækekr du? De fire kandidater er hypede stilikoner anno disse år, men repræsenterer hver især noget forskelligt.
Først har vi Mary Kate Olsen. Selvom også søster Ashley får meget opmærksomhed for sin stil, så er det oftest Mary Kate, der er populær blandt bloggerne? Hvorfor? Sikkert fordi hun repræsenterer "bloggerstilen", hvor man elsker stort oversize tøj, sort, masser af store smykker, chunky sko og det lidt slidte vintage look. Det betyder ganske vist, at MK ofte forsvinder i sit lag-på-lag oversize tøj, men hvad gør det? Trolde er søde.
Så er der Alexa Chung. Kendt for? Who knows. Men vi ved, at hun er en it-pige, fordi det skriver bladene og bloggerne... Og så er det rigtigt. Alexa elsker den tilknappede lillepigestil. Hun vil muligvis gerne på kostskole? Hun elsker sin Chanel-taske og redder maybebaby aldrig sit hår? Hendes tøj er lettilgængeligt og let at kopiere, men adskiller sig fra Mary Kate og "bloggerstilen" ved ikke at være til oversize. Hun fokuserer tit på sine ben - de er også ganske flotte og ikke mindst lange.
Emmanuelle Alt er stylist og nu også chefredaktør for fransk Vogue. En rimelig vinderen stilling, så hende får vi nok mere at se til. Hendes stil er let genkendelig. 9 ud af 10 gange er hun iklædt stramme bukser og en blazer. Til gengæld må man sige, at det virker for hende. Hun formår at se business og casual rock chic ud på en og samme tid. Men får hun mon aldrig lyst til at tage en kjole på?
Anna Dello Russo har den mest ekstravagante, over the top og kukkuk stil af de ovennævnte (jeg har faktisk fundet nogle rimelig rolige billeder). Hun er nok også den, der ville passe bedst ind i Sex & The City og Patricia Fields verden? Dyrt og wack designertøj fra the likes of Mary Katrantzou og Prada, sjove hatte og briller og altid iscenesat, så en reaktion er uundgåelig. Ikke så praktisk, selvom jeg ville ønske, man så flere i Fakta klædt som Anna (som i øvrigt er chefredaktør for japansk Vogue)
Jeg ved godt, at disse fire ikke repræsenterer al mode, men hvis stil foretrækker du af følgende:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar