Det er tre seje damer, der gæster årets Roskilde Festival. Janelle Monae er one cool lady med en stemme, der kan synge alle genrer og lyde alt fra kælen til vred. Hun lavede med konceptalbummet The ArchAndroid en original debutplade med fantastiske hits som Tightrope, Faster og Cold War. Hun lugter desuden langt væk af cool performer. Det bliver en fest.
M.I.A. har lavede tre albums, som alle er cool, originale og langtidsholdbare. Måske er det seneste album ikke lige så sejt som Kala, men jeg vil virkelig gerne se hende live. Jeg tror, at hun er farverig på scenen, og jeg har gerne ville høre hende live siden gymnasiet, hvor vi dansede rundt hver lørdag på Pitstop til Galang.
Det er et fænomenalt godt album, som Pj Harvey har sendt på gaden i år, men det er ikke den eneste gode plade, som gemmer sig i bagkataloget. De første plader var bluesede og vrede, mens det er en mere tilgængelig og udadvendt pj vi ser på Let England Shake. Flere af hendes sange er på mit livs soundtrack. Hun er så sej.
Desværre kan jeg ikke komme på Roskilde i år. Det er næsten lidt trist, for jeg er ikke så negativ indstillet over for programmet som så mange andre. Jeg synes, at der er nogle sindssygt seje bands imellem. Udover de tre ovenstående kvinder, vil jeg bl.a. anbefale følgende:
Big Boi, Tame Impala, Battles, Julianna Barwick, James Blake, Deerhoof, Destroyer, Frisk Frugt, How To Dress Well, DJ Koze, Kurt Vile, The Strokes, Thulebasen mm.
Derudover er det dejligt med et program, hvor der er plads til overraskelser. Roskilde er desuden stedet til at høre en masse world musik og få sin horisont udvidet.
Uh hvor ville jeg gerne med, men sådan kan det gå, hvis man ikke passer på - og er født ind i en familie, hvor brormand holder kæmpestor 40-års fødselsdag om lørdagen på Fanø!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar