Norsk litteratur

Jeg kan sige så meget, at jeg virkelig ikke har læst meget norsk litteratur. Jeg undrer mig faktisk.

Jeg holdt til gengæld meget af disse fire bøger.

Helene Uris Engel af Nylon handler om alle de myter og forventninger, der ligger i det moderne moderskab. Særligt skyldfølelsen over at ens følelser over for sit nyfødte barn ikke svarer til de følelser, som diverse blade og bøger beskriver. Betyder det, at man ikke er en god mor? At man er et forkert menneske?

Erlend Øyes bog Doppler handler om en familiefar, der stikkeraf  fra civilisationen og bosætter sig i skoven, hvor han blandt andet bliver venner med elgen Bongo. Samfundssatire på den helt ustyrlig sjove måde.

Sofies Verden af Jostein Gaarder var min indføring i filosofiens verden. Den skal nok læses i folkeskolen eller starten af gymnasiet. Den gjorde det godt, for jeg blev sindssygt interesseret i filosofi efterfølgende. Det er samtidig en roman med et plot, som driver læsningen fremad.. Den var i øvrigt også god som opslagsværk, da jeg havde filosofi i 3.g.

Macht und Rebel er endnu en underholdende samfundssatire. Den er fyldt med tabubelagte og politisk ukorrekte situationer. Den provokerer ikke rigtig mig, men den kunne måske godt provokere nogen? Den er skrevet af Matias Faldbakken, der for det meste går under pseudonymet Abo Rasul.

Kender I noget dejlig norsk litteratur, som I kan anbefale?

This is a post about Norwegian litterature. I haven't read that much from Norway but I like these four novels all written by Norwegians.