tirsdag den 2. august 2011

Beat city



For et par uger siden så Bjarke og jeg TV2-dokumentaren Min Smukke Datter, der handler om Caroline C på 15 år, der er model hos Unique og spåes en stor international karriere, og forholdet til hendes mor, der ikke vil køres ud på en sidespor og fratages sin moderrolle, selvom hun samtidig accepterer, at det er en enestående chance for Caroline. Filmen var udmærket - ikke så dramatisk, men et fint indblik i modelverdenen på en mere ærlig måde end de overgearede og konstruerede (Indsæt land) Next Top Model-reality shows. Og ja, det er da interessant, om man som mor skal støtte sin datter i at blive model, i en verden hvor modellen ses som en krop og et ansigt og ikke som en hel person med tanker og følelser.

I dokumentaren har Josephine Skriver en birolle som veninde og endnu en ung model, der spåes en international karriere af Unique. Caroline og Josephine er begge i New York for at blive testet i dokumentaren, om end der fokuseres meget lidt på Josephine. Siden dokumentaren er Josephine Skriver blevet et hot navn i modelverdenen med 52 shows under de sidste internationale modeuger. Om Caroline C opnår det samme, må tiden vise, men umiddelbart har hun ikke helt samme udstråling på billeder som Josephine. De er begge med i ovenstående modeserie fra Costume. Josephine er hende, som ligger ned på første billede, den til højre på andet og hende på nederste billede. Caroline C er den anden.
Mine Smukke Datter kan ses på TV2 Sputnik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar