onsdag den 9. november 2011

Dip dye nails


Normalt er jeg ikke nogen stor neglelaksperson. Bevares, jeg har en rimelg samling af forskellige lakker, men jeg går ikke op i neglemode og køber ikke limited must-have lakker fra Chanel. Jeg ejer hverken over- eller underlak. Jeg har aldrig fået manicure. Jeg har ikke noget behov for at prøve manicure. Jeg bider negle (prøver at lade være, men det er svært at bryde en +20 år gammel vane). Jeg ejer hverken håndcreme, neglerodscreme eller negleolie. 
Jeg synes bare, at det er festligt med neglelak. That's it. 

Men. Og der er et men. Selvfølgelig er der et men. Jeg synes, at de her er negle er alt for seje. Jeg plejer at springe over modeblogs, der viser billeder af negle, men ikke her. Jeg har ingen ide om, hvordan negle kommer til at se sådan ud. Det ser svært ud. Er det falske negle? 

Inspireret af billedet her har jeg i dag forsøgt at lægge to forskellige farver neglelak på mine negle. Mørkeblå forneden og sølv foroven. De er flotte sammen, altså farverne, men jeg har lagt dem med meget rystet hånd. De er blevet meget upræcise, hvilket i øvrigt er en underdrivelse. I det mindste ser det hjemmelavet ud. Måske tager jeg et billede senere!

Hvorom alting er, så har jeg pludselig stor respekt for negleteknikere. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar