Det er et lidt åndet indlæg, I know, men jeg er hjemme hos familien nu og så fjernsyn i går, hvor jeg pludselig blev fanget af en dokumentar om en ung stjernepianist, der var ved at indspille sin fortolkning af JS Bach.
Som doku henvendte filmen sig mest til die hard fans af klassisk musik (den var lidt kedelig, so to speak), men jeg blev meget fortryllet af pianisten (ikke af musikken, som bevares var dejlig, men jeg skal være i et særligthumør til klassisk).
Franskmanden David Fray er vel omkring 30 år. På billederne her ser han lidt træls ud, indrømmet, men i dokumentaren var han smuk, smuk,smuk. Fransk bourgoisi iført kashmere v-hals og sort tørklæde nonchalant viklet om halsen. Klassisk dannet. En gammeldags aristokratisk udstråling. Selvtillid uden selvhøjtidelighed og en passion for klassisk klaver, der var næsten smittende. Alabasterhud, ikke en rynke, store næsten sorte øjne, skinnende sortbrunt hår (en maskulin Snehvide), høje kindben, store læber, stor næse, store, buskede øjenbryn og alligevel utrolige fine træk. Mere smuk end flot. Ikke helt så smuk, når han spillede, da han mimede sangene med hele sin krop og så rimelig forpint ud til tider...
Det var en topnydelse at betragte ham...
Nå ja, Bjarke brækker sig nok lige nu, men det sker jo i juletiden;) Apropos jul, nu skal jeg hjælpe min mor med at lave konfekt.
Jeg zappede også ind på det (efter jeg havde halvvejs coerced min søster og hendes veninder til at se Adventureland), og vores primære association til hans grimasser var The Big O, en Bachgasm.. Jeg må i øvrigt revidere min umiddelbare forståelse af øjne, da jeg her kan se at herrens iris ikke er sort. Måske kameratricks?
SvarSletJa han er gay, det er alment kendt.
SvarSlet