mandag den 5. december 2011

Models Off Duty


Modeller i dag skal gerne have en rimelig god (awesome!) personlig stil, da det er gratis reklame at blive fotograferet af de kendte street style fotografer og komme ud på alverdens blogs. Om en model bliver en såkaldt supermodel handler nemlig ikke blot om hendes udseende.
Der er tusindvis af flotte og fotogene piger med de rette mål, der aldrig opnår mere end lidt lommepenge. Hell, det handler ikke engang kun om en god personlighed eller om at ville det ekstra meget, som de bilder os ind er det vigtigste i Next Top Model-programmerne.
Det handler allermest om tilfældigheder. Hvilket bureau bliver man én del af. Hvad er deres strategi. Hvilke kontakter har de. Har man selv gode kontakter. Klikker man med den rigtige fotograf. Booker man den rigtige kampagne på det rigtige tidspunkt. Har man store, buskede øjenbryn på et tidspunkt, hvor det bliver the next big shit... Og så videre.
Ved at gøre sig selv bemærket under modeugerne med en cool og misundelsesværdig stil mellem de forskellige shows, får man dog måske det ekstra buzz, der gør, at man holder lidt længere i branchens og forbrugernes bevidsthed. Hvert år kommer der nye ansigter til, og det er en kunst at bevare opmærksomheden i en branche, hvor so last year betyder so over it.
Danske Freja (5), Amanda (4) og Caroline Brasch (11) er gode eksempler på piger, der lige så ofte fremhæves for deres personlige stil som deres arbejde. Og som formegentlig ikke var blevet lige så succesfulde, hvis modellers personlige stil havde været betydningsløs.

Jeg kan godt lide, at se på modellernes off duty-stil, men må dog indrømme, at modellerne er lige så tynde og langlemmede i virkeligheden som på catwalken, så gadens almindelige piger betyder nok mere for mig stilmæssigt end modellerne!
billedkilder: stockholm streetfashion, jak & jil, vanessa jackson, tfs

Ingen kommentarer:

Send en kommentar