søndag den 24. juni 2012

Sank Hans Look


Jeg håber, at I havde en dejlig aften i går. Jeg så "bål" i Uniparken her i Aarhus. Bålet virkede ikke. Jeg tror, at der kom ild i det til sidst, men det var ikke et bål, som man husker fra landet;) Det var ikke desto mindre en rar aften.
Jeg havde taget hæle på, hvilket var et lidt specielt valg til Sankt Hans (i en park), men det gik. Hælene er tykke. Til gengæld er det kun anden gang, jeg har dem på i byen, så de gnaver stadig. Altså blev det ikke højden, men remmene, der fik mig i skifteskoene sidst på aftenen. Hælene er fra Topshop. Det samme er bukser - mine yndlings. Blusen er en udsalgssag fra H&M. Meget billig og (måske) meget sød.


Jeg har ikke så tit smykker på, men havde taget to halskæder på, som så til gengæld betyder noget for mig. Hjertet fik jeg, da jeg var lille. Jeg bed altid i det, og min mor var forfærdet, men i dag synes jeg bidemærkerne er ret fine. Costumized by Baby Me?! Det meget fine guldsmykke har jeg fået af min faster.  



1 kommentar: