onsdag den 26. september 2012

Nej. Ikke købe magasiner. Stop.


Det er svært for mig IKKE at købe magasiner. Jeg plejer at købe de danske modeblade Costume, Elle, Eurowoman og Cover hver måned foruden typisk et par udenlandske magasiner og det løse. Det kan hurtigt løbe op. Jeg skal stadig have lov til at købe et blad i ny og næ, men det er et problem, når man køber blade, man næsten ikke gider læse i. 
Jeg gik på biblioteket i dag efter arbejde og bladrede de danske modeblade igennem og kunne lettet konstatere, at jeg ikke går glip af noget i denne måned. 
Cover plejer at lokke med blændende modeserier, men de er blot jævne i denne måned. Desuden er jeg ikke tiltrukket af Emma Leth på forsiden. Jeg forstår ikke hendes relevans.
Costume kan jeg godt holde mig fra. Det er helt sikkert letvægteren i det danske modeselskab. Desuden er formatet så lille, at det heller ikke lige så interessant at klippe i, når bladet er læst.
Eurowoman har meget læsestof, men modedelen er svag i forhold til konkurrenterne. Modeserierne er som regel skuffende. 
Elle er nok det magasin, som lokker mest i denne måned, fordi jeg er lidt nysgerrig på det ekstra boligmagasin. Derudover er der et par gode modeserier, men de er ikke bedre end at jeg godt kan holde mig på måtten!

Næste måneds Vogue Paris, som jeg tit køber, har den måske grimmest forside i årevis, og det gør det nemmere for mig at gå forbi det... 
Jalouse ser godt ud.... hvis jeg falder for det, så koster det heldigvis kun 40 kroner.
Vogue UK er altid superdyrt, så det kan jeg nok også holde mig fra. 
Bum bum...


Ps. Der er stadig internet. Jubii.


2 kommentarer:

  1. Åh...jeg kender alt for godt det med at købe magasiner. Jeg elsker at bladre og læse i dem. De stresser jeg ofte af med. Elsker at drømme mig væk ;-)

    Tak for din guide iøvrigt med bladene. Sjovt at læse din mening om bladene som jeg også er enig i.

    /Chau

    SvarSlet
    Svar
    1. Sejt at du er enig... Ja blade er gode at drømme sig væk med. Alt for gode:)

      Slet