lørdag den 13. april 2013

Arizona Muse by Cass Bird i Vogue UK


Lækker model. Cool styling. Sej fotograf... selvom det ikke er årets modeserie, så skal den helt sikkert med på bloggen:)

Lige nu venter jeg på mad, der bliver færdig... om kort tid skal jeg så til fest/i byen med en gruppe piger. Der forventes teendruk, dans og crazyness, så jeg skal lige finde et ekstra gear hurtigst muligt. Jeg var i byen i går og har været helt uden af den i dag... Hovedpine og smerter galore.

Svigerfamilien kom, så jeg måtte "tidligt" op og være selskabelig. Heldigvis var svigerfar meget detaljeret i sine beskrivelser af deres tur til Irland, så jeg behøvede ikke selv at snakke så meget;)

Så tog jeg også en tre timers lur i eftermiddag... jeg drømte ret meget. Jeg var på besøg i det smukkeste, største lieberhaverville i de mest fantastiske omgivelser, man overhovedet kan forestille sig. Og drømmen føltes mere realistisk end jeg har prøvet før. Jeg sukker stadigvæk over huset og dets mærkelige ejere og den sjove livsstil... Mine drømme er altid meget levende, men jeg ender tit i ubehagelige situationer. Denne drøm var ren nydelse. Jeg vil gerne tilbage dertil en dag!

Men nu er det festtid. Jeg håber lidt, at jeg når at tage et billede i dag af mit outfit, for jeg er ret tilfreds. Jeg har tøjkriser hver dag for tiden - også i dag, men jeg fandt et par gamle "klassikere" frem og blev som sagt helt tilfreds. Jeg er lidt savanne-hippie-pretty ( I know!!!). Det var ikke meningen. Mit kodeord for aftenens outfit var nemlig teen tacky. Jeg måtte droppe det. Jeg ejer simpelthen for lidt tacky tøj. Eller sexet tøj. Det må jeg simpelthen gør noget ved!!!








fredag den 12. april 2013

1990s Nostalgia


90er-mode hitter big time i øjeblikket... særligt blandt unge, som ikke selv kan huske 90'erne. 
Jeg var selv 5-15 år i 1990'erne, så jeg husker en del, og det er med blandede følelser, at jeg ser nogle af de gamle tendenser blive genopfdaget. Uha, en af mine unge veninder på 21-22 år mødte jeg første gang i byen for et par år siden, hvor hun var iført mavebluse, højtaljede bukser og buffalos samt en frisure, som jeg ikke kan beskrive, men som var total 90'er-agtig. Jeg var forfærdet på en frydefuld måde. Det var grimt-sejt. Men også mærkeligt at se sådan et outfit i 2011...

Ambivalente følelser eller ej, jeg har en fest, når jeg kigger i modeblade fra halvfemserne, og jeg kan sagtens se, hvordan man kan blive inspireret.

Jeg husker mest moden fra slut-90erne. Alt skulle være lavtaljet. Og have svaj i benene. Alt skulle være stramt - der var ikke noget, som hed oversize. Det var moderne med similistenskæder rundt om hofterne. Benvarmere var the shit. Underkjoler uden på t-shirts og jeans var mainstream. Plateausko og støvler var everywhere. Firkantede snuder, firkantede hæle.
Jeg fik Dr. Martens støvler i 6. klasse og brugte dem i ti år, selvom de var købt to numre for store. Jeg havde også et par FILA sneakers.
Pasteller var moderne - babyblå og babypink. En boaboa til fest var the shizzle. Spaghettistropper var det eneste, der duede. G-strengstrusser var normalen fra 6. -7. klasse (jeg hadede dem).
Sportstøj som hverdagstøj var smart - især sorte adidasbukser med de tre hvide striber ned langs siden på hvert ben. Mange elskede reflekser på tøjet, hvilket jeg fandt kikset. Drengene begyndte at gå i hængerøvsbukser, som blev større og større og hand mere og mere.
Der skulle sommerfugleklemmer i håret - hvilket har gjort mine konfirmationsbilleder til en pine at se på i dag. Hårspray var det vigtigste hårprodukt. Øjenbrynene skulle være helt tynde (mange så evigt overraskede/forskrækkede ud).  Åha, jeg får det helt dårligt af at tænke på mig selv i 7. og 8. klasse. Jeg afblegede mit hår med hjemmefarve, så det blev helt gult. Jeg havde grimme briller, vejede mere end i dag, og selvom jeg var helt vildt modeintresseret, så kunne jeg ikke helt overføre interessen til personlig god stil:)


 Mit "modeikon" dengang hed Lotte og var en håndboldkammerat, som boede i "storbyen" Kolding. Modsat mig, der boede i en landsby, hvor alle helst gik i det samme tøj, så var hun en del af en slæng i Kolding, der var misundelsesværdig cool. Lotte spillede i et band og hun gik altid i det tøj, alle andre gik i året efter. 
Min egen klasse var fyldt med popdrenge og poppiger, hvilket var det værste
 Jeg var selv i vildrede omkring, hvem jeg var.

Jeg kan ikke huske, hvilke kändiser, hvis stil, jeg kunne lide. Jeg kan dog huske et par musikvideoer, der inspirerede mig. Gwen Stefani i videoen til Don't Speak og Natalie Imbruglia i Torn.  Der er sikkert andre. Jeg var vild med Gwyneth Palthrow, da hun havde kort hår og var kæreste med Brad Pitt. Jeg kan også huske, at jeg synes, at Christy Turlington var den smukkeste af alle supermodellerne og at jeg var vild med Winona Ryder...

Anyways, fra mig til jer: modebilleder fra 90ernes modeblade. Lidt forskellige stilarter, for 90'erne var en blandet landhandel. Hvad siger I?
















torsdag den 11. april 2013

You don't have to be perfect to be pretty


Uha, jeg har haft en af de der dage, hvor jeg har været i gang hele tiden, men alligevel kedet mig lidt??! 
Bjarke fik dog besøg af en gammel kammerat her til aften og det kaldte på rødvin. Det hjalp. 
Jeg har altid været en hvidvinspige, men på det seneste har jeg været til rødvin. Jeg har ligefrem haft cravings. Ikke hver dag, men ofte. Jeg synes den slags forandringer er interessant mystiske. 

Jeg håber, at I har haft en rar torsdag... jeg har spiste frokost og læste i Game of Thrones, mens Nukaka Coster-Waldau (Nikolaj Coster-Waldau AKA Jaime Lannisters kone) sad ved siden af (næsten). Og jeg så Anna Pihl samme sted... Dvs. skuespilleren, der spillede Anna Pihl... Jojo... Så helt kedelig har torsdagen ikke været!

Billedet ovenover er fra start 00'erne med en ung Malgosia Bela. 

onsdag den 10. april 2013

Bioderma


Jeg faldt i starten af måneden over den engelske beauty webshop Escentual.com og blev mere end begejstret, da jeg så, at de forhandlede Bioderma til små penge og en fragt, der er til at betale. 

Jeg prøvede første og eneste gang den hypede rensevand Bioderma Sensibio (tidligere Crealine) sidste år, da mine forældre var i Frankrig og købte en flaske med hjem til mig. Jeg havde læst om den i samtlige modeblade og var crazy nysgerrig. Jeg var solgt med det samme. Den er perfekt til at fjerne makeup. Med Bioderma på en vatrondel trylles mascaraen nærmest af øjnene, uden at det river i den sarte hud. Og så er den billig. Rensevand fjerner makeup, snavs og renser uden at skulle skylles af med vand.

Man kan ikke købe Bioderma i Danmark. Den kan købes på nettet, men mange steder er fragten ret høj. Jeg har i stedet prøvet andre mærkers bud på rensevand. Vichy er næsten lige så god som Bioderma. La Roche Posay er også udmærket. Lige nu bruger jeg Avène, som er den dårligste til at fjerne mascara af de fire, men stadig rigtig fin. Jeg har for lang tid siden prøvet Embryolisses rensevand. Jeg kan ikke huske, om den var god til sammenligning. Men alle er dyrere end Bioderma og ikke helt så gode!

Bioderma Sensibio koster ca 100 kroner på escentual. Jeg købte to. Derudover købte jeg en anden variant Sebium, som er god mod fedtet ud. Så kan jeg sammenligne. Jeg købte også en rensegel til de dage, hvor jeg ikke synes, at rensevand er nok. 

tirsdag den 9. april 2013

Favorites #8


Det er lang tid siden, at jeg har lavet et "favorites"-indlæg... So here goes:

1) Jeg elsker modemagasinet W. Jeg er vild med det store format og de fantastiske modeserier... 
2) jeg fandt Chloé, Love  eau de parfum intense på tilbud - helt sindssygt billigt. Og jeg er vild med duften. 
3) TM-1 ørebøffer fra Aiaiai i en særlig Fools Gold edition. 
4) Min iPod... jeg har ikke en iphone... faktisk har jeg slet ikke en smartphone, men jeg har til gengæld en iPod med AL min musik.  
5) Min tegne-bog... det er ikke rigtig en sketchbook; mere en form for tegne-terapi-bog... nogle gange er det rart at droppe ord og bare tegne... 
6) Mit penalhus fyldt med halvtomme kuglepenne, udtørrede tuscher, uspidsede blyanter og andet ragelse... Jeg tegner med det, som jeg er i nærheden af. Ingen fine fornemmelser her. 
7) Min pikkemands-kop... I har set den før. Nu har den så fået glasur. Det er lidt svært at se, men den er pinklilla, blå og gullig.
8) Game of Thrones, bogen. Jeg er vild med tv-serien og elsker, at tredje sæson er begyndt. Nu er jeg også gået i gang med bøgerne og er næsten færdig med den første bog... det er lidt kedelig at kende til handlingen, men jeg har hørt, at handlingen adskiller sig mere fra serien fra bog 2. Den glæder jeg mig til.

Crown on the Ground


En af de film, som jeg glæder mig allermest til i år, er The Bling Ring instruereret af Sofia Coppola. Sleigh Bells superseje nummer Crown on the Ground bliver brugt i traileren, hvilket gav mig fornyet lyst til at lytte ikke bare til dette nummer, men hele albummet Treats fra 2010. Crown on the Ground er dog min favorit fra albummet.
 Jeg kan se på Wiki, at de faktisk har udgivet et album i 2012... det må jeg lige få kigget på!

Alber Elbaz designer ikke kjoler....


... for at mænd skal forelske sig i kvinderne, "mais pour que les femmes tombent amoureuses d'elles-mêmes". 
Det kan jeg godt lide. At han designer kjoler for at få kvinder til at forelske sig i selv. Alber Elbaz designer i øvrigt smukt, smukt tøj for Lanvin.

Min veninde fortalte mig i går, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad hun har på i byen, målt i forhold til interessen fra det modsatte køn. Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, hvad vi har på. Når jeg har gjort lidt ekstra ud af mig selv - og fx er hoppet i yndlingskjolen - så føler jeg mig mere lækker end i hverdagsjeans med morgenhår og mørke render under øjnene. Og når jeg føler mig lækker, så får jeg selvtillid, bliver et gladere selskab og tør meget mere. 
Selvforelskelse rimer ikke kun på narcisisme. Det kan også være en god ting. Tror jeg:)

mandag den 8. april 2013

Krøller er kool


Krøller er seje. Også på 80'er måden:) Her er det Edie Campbell stylet for LOVE magazine.

søndag den 7. april 2013

Nadja Bender i Vogue Russia


Man må sige, at Nadja Bender har travlt med at skyde modeserier for de store versioner af Vogue. Hun har efterhånden været i tysk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk og nu russisk Vogue. Så krydser vi bare fingre for, at også amerikansk og engelsk Vogue kommer på banen... samt at den danske topmodel får sig et cover snart!
Denne editorial er langt fra min favorit fra danskeren. Hun viser, at hun har en misundelseværdig krop, der i den grad har former (!), selvom man som topmodel skal være sivtynd, men makeuppen er ikke lige god på alle billeder.