Bum bum, tænkte jeg kunne snappe et par billeder fra mine omgivelser i løbet at dagen, så der kunne komme lidt personlighed på bloggen igen:)
Øverst: hygger mig i øjeblikket med at tegne 20'er damer og derefter farvelægge dem med farveblyanter. Ligesom da jeg var lille. Ikke stor kunst, men det er hyggeligt. Jeg øver mig lidt i at finde en særlig streg... og da jeg slet ikke er "der" endnu, så tegner jeg videre...
^Har fået engelsk Vogue sendt fra England via Ebay. Det er lige så dyrt som at købe bladet i en dansk kiosk, men så får man ikke catwalk-tillægget med!
^Jeg har efterhånden en pæn samling af keramik, jeg har lavet. Ingen er helt perfekte, og alt står i klumper rundt omkring. Nu fandt jeg på, at putte nogle grene i vasen... Vasen er raku-brændt, så den tåler ikke rigtig vand. En vase, der ikke tåler vand. Mega dumt!
Som sædvanlig var jeg alt for sløset med glasuren, så den er ikke superpæn, når den bare står. Den ser lidt beskidt ud. Piggekuglen har jeg endelig fået hentet fra værkstedet. Har lavet en del piggemonstre. Det var i en periode min måde "at strikke" på!
^Har set Sherlock i dag. Elsker Sherlock. Superunderholdende på grund af smart, snappy dialog, god casting og god kemi mellem skuespillerne. I denne sæson har selve mysterierne været lidt fjollede, men i dette afsnit var skurken spillet af intet mindre end danske Lars Mikkelsen. Han var dejlig creepy.
^Endnu en lille tegning. Regner med at fylde hele notesbogen med små hurtige tegninger.
^Vi har i Salling i dag for at købe balsamico. Det er det eneste sted, hvor jeg er sikker på, at de har Ruds Balsamico - den bedste, og den eneste, jeg efterhånden tør købe. Vi kunne også have købt denne balsamico. 5000 kr for sølle 50 ml. What a bargain!
^Jeg var blandt andet nede i byen for at hente denne skål... Igen kan man se, at jeg er sløset med glasuren... Men nu valgte jeg også én, der løber. Og hvis man ikke går helt tæt på den, så ser det fint ud. Selve formen er jeg ellers okay med. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave den i porcelæn... selvom at forme i porcelæn er lidt af en bitch. Jeg vil prøve alligevel.
^Nå ja, og dagens højdepunkt. Der blev købt cola. Vi har masser af isterninger i fryseren, fordi jeg ikke ville mangle nytårsaften... det har været så fedt i januar at have isterninger en masse. Glasene er nye og var en kandidatgave til Bjarke, og de er virkelig gode.
Øøøøøøv, jeg havde selvfølgelig lige købt engelsk Vogue i 7-11, da jeg læste dette indlæg. Er stadig VILDT skuffet over, at jeg ikke fik tillægget med, det kunne jeg virkelig godt have brugt (til arbejde). Snyyyyyyd! (Men smart tænkt med eBay - det skal jeg huske næste sæsonstart!)
SvarSletmvh
Mette