mandag den 5. maj 2014

Josephine Skriver for Flair Magazine


Jeg har lige siddet og kigget på Josephine Skrivers intagram, der virkelig får én til at tænke, at hun er en sød, glad og fordomsfri pige. Det er selvfølgelig en professionel profil, hvor hun viser billeder fra sit arbejde, tager en masse selfies til glæde for sine fans og roser alle på diverse photoshoots for godt arbejde, men man får alligevel følelsen af at kende hende lidt bedre: man ser trods alt også hendes kæreste, venner og lillebror samt billeder fra fritidsaktiviteter og deslige.
Hun arbejder meget for at udbrede kendskabet til regnbuefamilier, da hun selv er vokset op med homoseksuelle forældre, og det er altid beundringsværdigt, når man bruger sin position som kendt ansigt til noget, man finder værdifuldt. 
Det virker rigtig stærkt, når det er børnene af homo-forældre, der stiller sig op og fortæller, at de er glade og lykkelige og normale (bevares, hvad og hvem er normale, men I forstår, ikke?), for det er jo tit dem, modstanderne forsøger at tage som gidsler og "gøre det synd for" i diskussioner om, hvorvidt lesbiske og bøsser må få børn. Men smukke, positive og venlige Josephine som talerør for børn af homoer må simpelthen rykke noget hos nogen. Jeg synes i hvert fald, at hun gør det godt.

Nå, denne serie fra Flair Magazine er meget fin. SÅ lad os se alle billederne. 
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET







Ingen kommentarer:

Send en kommentar