Lørdag gennem nordre kirkegard og yay vi mødte hr kat

Weekendens vejr var koldt, men solrigt og Bjarke og jeg tog ned i byen for at kigge på jakkesæt til Bjarke rimelig godt klædt på. Vi opgav hurtigt shopping; der var alt for mange mennesker, men i stedet spiste vi en hyggelig caféfrokost. Det var virkelig date-lørdag.

Vi trak hjemad gennem Nordre Kirkegård, som jeg efterhånden kender lige så godt som min egen bukselomme. Den kan på en måde minde en lille bitte smule om Assistenskirkegården i Kbh forstået sådan, at den ikke er gravstedscreepy, men har en parkfeeling og er utrolig smuk. Det er et fint sted at tage en sandwich med eller bare gå rundt og nyde alle de smukke træer. 

Jeg går dog også tit og kigger på gravene og forestiller mig, hvem folk har været og sender en tanke til de efterladte, fx når børn har efterladt legetøj og tegninger på deres fars grav. 

Jeg bemærker også ting og sager ved gravstederne, som fører til forundring... fx valg af besynderlige gravstene (hvis de da overhovedet er af sten), mærkelige navn (der findes fx en Lilleeen på kirkegården - ja, tre e'er!) eller titler som dr.phil, jernbaneassistent - man skulle tro, at en så fin titel som doktor medførte en finere titel end jernbaneassistent, men manden har tydeligvis været så stolt af sit hverv, at det skulle med på stenen. Betyder det, at jensbaneassistent monstro var noget finere i gamle dage? Sådan kan jeg blive ved...

På kirkegården møder jeg tit Hr. Kat, men det var ekstra fint at møde ham(hende?) i lørdags, for jeg havde lige stået og sagt, at det var lang tiden siden. Katten er superkælen og ligger sig altid midt på vejen, hvor der kommer flest mennesker på kirkegården. Jeg har aldrig oplevet den blive træt af ens kælen og gå sin vej, som katte ellers så ofte gør. 

Bjarke var også glad for at møde katten. Jeg driller nogle gange Bjarke med, at katten kun er der, når jeg er der alene, og at den ikke kan lide ham. Det er selvfølgelig løgn og handler nok mest om lige dele tilfældighed, og at jeg går igennem kirkegården oftere end ham. 

Og så er der solbrillerne. Jeg ser jo retarderet ud... hehe... De er fra Karen Walker, som ellers laver de smukkeste solbriller. Jeg har købt dem brugt, og jeg blev nok lidt brand-liderlig i øjeblikket selvom de slet ikke er min stil. De er muligvis ikke så smukke, men de må virkelig beskytte øjenomgivelserne. Ingen rynker til mig; hehe.