mandag den 25. august 2014

Modekampagner a/w 2014 part IV



Nu gennemgår jeg sidste omgang modekampagner for denne sæson. Vi lægger ud med Gucci, hvor vi jo har danske Nadja Bender med i en imponerende gruppe modeller. Frida Giannini har udvalgt sine nuværende yndlingsmodeller, der alle har været ansigter for Gucci før, og ladet dem posere i et studio. Konceptet er enkelt, men resultatet er har alligevel genneslagskraft netop fordi modellerne brænder igennem på billederne. Der er et gruppebillede og så er der enkeltbilleder af dem alle, der består af Karmen Pedaru, Natasha Poly, Suvi Koponen, Anja Rubik, Raquel Zimmermann, Joan Smalls og Nadja Bender.



Burberry har Cara Delevingne i front for Burberry på skift sammen med Malaika Firth, Suki Waterhouse og en mandlig model. Kampagnen er et klassisk Testino-studio shoot, men det klæder kampagnen, at modellerne er i bevægelse samt at den er i farver, når man sammenligner med andre lignende Burberry-kampagner. Den ser ikke helt så død ud, som de nogle gange har gjort. Tøj og tasker bliver vist, og de tager sig godt ud.



Stella McCartney har hyret veninden Kate Moss som ansigt for Stelle McCartney, og jeg kan godt lide resultatet. Skov og stjerner - det er lige mig. Den lægger sig fint i forlængelse med tidligere Stella-kampagner uden at være en kopi. 



Lanvin har skiftet Steven Meisel ud med Tim Walker efter mange års samarbejde. Det er dog ikke nogen dårlig erstatning, for Tim Walker fotograferer legesyge, eventyrlige fotografier med en skefuld humor, og det passer godt til Alber Elbaz' Lanvin. Tim Walker har efterhånden fotograferet Edie Campbell en del gange, men jeg kan godt lide deres reaultater. Her har Edie fået hele sin familie med - også hendes hest. Jeg synes, at det er ret fint.



Sonia Rykiel har været igennem et par år med mange udskiftninger i det franske modehus, men ser ud til at være klar igen med lidt ekstra power. Det ser man blandt andet med en opgraderet kampagneindsats, hvor man har hyret supermodellen Gisele. Hun er fotograferet i sort og hvid i noget, der ligner et værksted. Billederne appellerer til mig. Jeg kan lide, at Gisele er afslappet med et minimum af produkter i hår og ansigt og er sexet på en underspillet måde i Sonia Rykiels behagelige design.



Salvatore Ferragamo har hyret mestfotograferne Mert & Marcus og sat topmodellerne Suvi Koponen, Amanda Murphy og Mariacarla Boscono i scene med en smuk blomstermark i baggrunden. Farverne er der manipuleret med i typisk Mert & Marcus-stil, men resultatet er rigtig, rigtig flot. Blåilla, sort og rød - det fungerer. 



Igen igen er Daria Werbowy ansigt for Cëline, og jeg klager ikke, for jeg er vild med Daria, og selvom det måske ikke er min yndlingskampagne fra Céline med Daria, så er jeg alligevel betaget af billederne. Daria på nederste billede til venstre kan jeg virkelig godt lide. Denne sæson har Daria selskab af Natalie Westling, der er en af de nyere upcoming modeller. Hendes billeder er også gode.



Suvi Koponen og Kamen Pedaru ser utrolig lækre ud i Etros kampagne. De er på vej et sted hen. Det er aften; de er i byen. Stylingen er lige i øjet. Etros kampagner kan tit være lidt et rod, men denne gange rammer de plet.



Maxmara er efter en enkel sæson med tre modeller gået tilbage til den faste formel med en prominent model i front. Denne gang er det supermodellen Carolyn Murphy, der poserer i MaxMara og kommunikerer den modenhed, uafhængighed, renhed og enkelthed, overskud, ambitiøse karriere, som MaxMara kvinder har og sætter pris på.



Hermès er denne gang taget til Island, hvor modellerne poserer i det smukke landskab med det flotte lys sammen med islandske heste. Det kan der kun komme magi ud af. Det er også flotte billeder. Tøjet ser man knapt så meget af, og det er på en måde en skam, for Lemaires kollektion for Hermès er som altid ret fantastisk. På den anden side vil jeg til enhver tid foretrække stemning, histoire og location over fokus på tøjet og et studio shoot. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar