Når Raf Simons laver kjoler for Dior, så er det ikke bare kjoler... der er anderledes detaljer, dekonstruktioner, skæve ideer og utænkelige farvekombinationer. Det er ikke for alle. Når jeg en gang imellem lander på mere mainstream red carpet/star style blogs, så er Dior sjældent særlig populær, men jeg synes, at Raf Simons gør det rigtig godt for Dior. Han er både enkel og på sin vis minimalistisk og alligevel avantgarde, farverig og anderledes. Han er måske ikke model of duty/I'm with the band-cool som Hedi Slimane hos Saint Laurent Paris, men han er mere ambitiøs og designmæssig modig. Dior-kvinden er voksen, intelligent og formegentlig en business woman af en art. I kollektionerne er der også en del corperate wear - sådan som man forestiller sig corperate wear efter at have set tv-serien Suits;)
Disse kjoler er på den ene side bare en kropsnær sort cocktaildress, men snørrebåndene i den ene side og de glitrende applikationer i den anden side gør den speciel. Jeg er i det hele taget ret vild med snørredetaljerne i Diors efterårskollektion. Det skal vi på et tidspunkt se mere af...
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar