onsdag den 24. februar 2016

Daria med hår under armene



Jeg kunne ikke lade være med at studse lidt over modellen Daria Werbowys hår under armene fotograferet for sæsonens udgave af Pop Magazine af Juergen Teller.
Jeg er vokset op med, at hår under armene ikke engang var til diskussion. Det skulle bare væk. Hår andre steder kunne diskuteres og er blevet diskuteret flittigt, men altså ikke hår under armene... fordi why? Alle var jo enige. 
En gang i mellem har der været en kendis med hår under armene, og så er medierne gået helt bananas (remember Julia Roberts), så man rigtig kunne mærke, at hår under armene var et no go. Hår under armene er selvfølgelig blevet et statement blandt fx radikale feminister og punkere. Et rimelig nemt statement, der kun kræver, at man gør ingenting. So easy.
Jeg kommer nok til at barbere mig under armene for altid, for nu ligger det efterhånden så dybt i mig, at sådan er det bare.
Jeg ville sige noget klogere, men jeg ligger i sengen med forkølelse og er lidt kort for hovedet. 
Men mon modellen Daria altid er ubarberet under armene eller om det var til ære for dette shoot? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar