torsdag den 25. februar 2016

H&M støvler: So close yet not quite right


Jeg har i flere år gerne ville have et par Isabel Marant-støvler, som disse støvler fra H&M tydeligvis er inspireret af. Jeg ville ikke være fin til at købe "kopien", hvis den ellers levede op til mine krav, og denne tættere på målet end de fleste...

Den får skaftelængden rigtigt. Den er ensfarvet og mørk, Den sidder ikke tæt om anklen, hvilket får anklen til at syne tyndere (jeg har kraftige ankler, så det er noget, jeg tænker over). Den har en spids snude uden den er for spids, og den har kilehæl, hvilket gør støvlen mere hverdagsagtig og mere stabil.

Den får dog også nogle ting forkert. Især højden er et problem for mig.: 10,5 centimeter. Kunne man da ikke have nøjes med 8 centimeter. Det er jo ikke en feststilet, men en støvle, man gerne ville kunne gå i til hverdag. Ingen har lyst til at gå i 10 centimeters hæle til hverdag medmindre man mindst er en smule masochist. 
Derudover er formen på skaftet ikke helt rigtigt, og sygningerne og rynkerne ser billige ud, hvilket giver mening, når nu det er en H&M-støvle og ikke den 3000 kroner (?!??) dyrere Isabel Marant-version.
Støvlerne er dog ikke helt billige, da de er en del af H&Ms premium-sortiment. Altås, 600 kroner er måske en fair pris på et par modestøvler, men 600 kroner er stadig for meget til, at man køber dem uden at være helt sikker på, om de er helt rigtige. 

1 kommentar:

  1. Jeg havde også store håb til denne støvle. Men hælhøjden er et problem - og så kan jeg ikke lide detaljen øverst på skaftet. Øv. :-(

    SvarSlet