fredag den 14. oktober 2016

Et par skuespiller-lookalikes...



Det er ikke de mest kendte skuespillere her, men skuespillere der dog optræder jævnligt i tv-serier, som jeg har set, og hvor jeg har tænkt, ihhh, hvor de ligner X-skuespiller meget. Det vil jeg lige dele med jer..

For nyligt har jeg fx været optaget af de tre skuespillere øverst, som minder meget om hinanden i mine øjne. Normalt vil man ikke se dem ved siden af hinanden, hvor forskellene bliver mere eller mindre tydelige, og man letter kan se forskel, men i tv-serier eller film har jeg lige skulle tjekke efter.. Yderst til venstre har vi Wallis Curry-Wood. Hun spiller Tea Leonis datter i tv-serien Madam Secretary, som jeg har set en enkel sæson af. 
Hun ligner den lidt mere kendte skuespillerinde Imogen Poots (i midten), som har været ansigt for Chloé-parfumer og kampagnepige for Miu Miu udover at have en udmærket skuespillerkarriere. Jeg har senest set hende i tv-serien Roadies, der desværre blev cancelled allerede efter første sæson. Jeg har også set hende i Jimi Hendrix-biografien All by my side og et par andre mindre roller i nogle gode film, men hun har store roller, tror jeg, i Need for Speed og Pop Star: Never Stop Never Stopping. Meget charmerende skuespiller. 
Til højre har vi Eleanor Tomlinson, som jeg også synes ligner de to andre skuespillere rigtig meget, selvom det er mindre tydeligt på det billede, jeg har valgt. Hun er med i tv-serien Poldark, der er populær i England og forhåbentlig snart bliver tilgængelig i Danmark. Jeg har personligt mest lagt mærke til hende i The White Queen, hvor hun gjorde det vældig fint, men hun har også roller i Jack The Giant Slayer, The Illusionist og Alice in Wonderland. 
Jeg vil i øvrigt tilføje danske Neel Rønholt, som også ligner de tre skuespillere en smule, men det er sværere at finde gode billeder af hende online, så jeg tog hende ikke med. 
Hvad siger I? Kan I forstå, at jeg synes, de ligner hinanden?


Jeg har set de første afsnit af den amerikanske tv-serie Designated Survivor på Netflix, hvor skuespillerinden Italia Ricci (venstre) har en stor rolle. Jeg måtte lige tjekke, at det ikke var Nina Dobrev (højre), som man især kender fra The Vampire Diaries, som var blevet lidt ældre og havde fået en rolle i serien, men nej, de ligner bare hinanden. Som man kan se på billederne, så har Nina lidt kraftigere øjenbryn, og så er hun også yngre end Italia, men de kunne i hvert fald sagtens spille troværdige søskende!


Her har jeg en dansk skuespiller over for en lettisk skuespiller med base i USA. Hver gang jeg ser Ksenia Solo (højre), primært i tv-serien Turn (billedet til højre) og en smule i Orphan Black (jeg tænkte ikke over det i hendes tidligere rolle som fx i Black Swan) ser jeg den danske skuespiller Julie Ølgaard (venstre) for mig. De ligner rigtig meget hinanden, synes jeg. Det er knapt så tydeligt, når man googler billeder af Ksenia out of costume, men kan I ikke godt se det på billederne her?


Her har jeg to skuespillere, som jeg flere gange har troet er den samme. Først har vi Carrie Coon, der er med i tv-serien The Leftovers samt har en rolle i Gone Girl samt næste sæson af Fargo. Ved siden af har vi Molly Parker, der er med i House of Cards og Deadwood (af hvad jeg lige har set hende i - hun er også med i The Road og har været med i tv-serier som Dexter, Goliath m.m.). Molly Parker er ældst - 9 år ældre, så hvis man ser dem ved siden af hinanden i dag, så kan man nok godt se forskel, men da man tit ser film og tv-serier, som ikke er helt nye, så forvirrer det let en. De har udover at ligne hianden samme også udstråling, synes jeg, eller også har de bare spillet karakterer, der deler psyke? I don't know. Jeg kan lide dem begge, men jeg glæder mig til at se mere til Carrie Coon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar