søndag den 5. februar 2017

KStew er gay...



Okay, det var efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Kristen Stewart kan lide kvinder, for der har været masser af papparazzi shots af hende med pigekærester gennem de sidste par år, og hun har tilmed talt om at date piger i interviews. Men i disse år, hvor alle erklærer sig bi, fluid og panseksuelle, men stadig kun ses sammen med mænd, og hvor mange homoseksuelle i Hollywood gemmer deres seksualitet bag opstillede PR-romancer, så er det megafedt, at en superstjerne som Kristen Stewart kalder sig selv gay på nationalt tv. Det gjorde hun, da hun i går aftes var vært for det populære amerikanske sketch-show Saturday Night Live. 

Hun var også del af en gay sketch, hvor der blev snavet igennem... alligvel er den største nyhed efterfølgende, at hun kom til at sige "fuck" live, hvilket er forbudt på network-TV i USA. Hun vidste i samme sekund, hun sagde det, at hun havde "dummet" sig, holdt sig for munden, og sagde, at hun nu ville blive bandlyst fra SNL for evigt. Amerikansk tv.. tsk! 
(I en sketch, hvor Leslie Jones spillede Samuel L. Jackson måtte hun nøjes med at sige Motherflippin', hvilket vist ikke helt er det, han plejer at sige...). 

Men anyhoodles, KStew er gay. Det er fedt. Jeg er ikke selv gay, men jeg synes, at det er fedt. Det må betyde endnu mere folk, der selv er gay, og som trods alt ikke har så mange unge lesbiske filmstjerner at se op til. Der er Ellen Page og Saturday Night Live's egen Kate McKinnon, som er openly gay.. Model Cara Delevingne er gået til filmen, så vi kan tælle hende med, og selvom hun vist kun selv har sagt bi indtil videre, så har hun kun haft kendte forhold til kvinder. Der er en håndfuld lesbiske og biseksuelle med i Orange is the New Black, ligesom Carrie Brownstein fra Transparent og Portlandia er biseksuel. Derudover er der selvfølgelig de lidt ældre såsom Ellen Degeneres, Portia de Rossi, Sarah Paulson, Lily Tomlin, Clea Duvall, Jane Lynch og ikke mindst Jodie Foster (foruden mindre kendte skuespillere). Det er ikke mange i forhold til mængden af skuespillere... og i forhold til mængden af rygter!!

Kristen Stewart er i øvrigt kæreste med Victoria's Secret modellen Stella Maxwell, som blev kendt, da hun havde en fling med Miley Cyrus for et par år siden. Stella Maxwell har været rygtet gay i alle sine modelår, men hun har aldrig sagt noget om det offentligt, før hun blev kæreste med Kristen Stewart. Nu har hun kaldt sig selv "queer" i et interview med fx spansk Vogue. 

^Stella Maxwell efter gårsdagens Saturday Night Live

^Fra en sketch i Saturday Night Live

Ingen kommentarer:

Send en kommentar