torsdag den 27. april 2017

Trenchagtig frakke med skarpe brede skuldre fra Balenciaga


Der var rigtig mange trenchcoats på catwalken i denne sæson, og en af de mest moderigtige er denne bredskuldrende Balenciaga-model, der vil gøre 1980s corporate cool igen. Designer for Balenciaga Demna  Gvasalia og stylist Lotte Volkova har en fænomenal evne til at gøre grimt cool, og de har visualiset en form for Tbilisi Cool, der trækker på Østeuropas mest tarvelige, triste stil, men vender det til noget crazydyrt cool fashion. I denne sæson har de dog også fundet referencer i 1980ernes tarvelige kontorlandskaber, der har noget af den samme lidt triste ensformige farveløse beton-stemning, bare endnu mere røvssygt, fordi det ikke engang er modkulturalt, ungdommeligt og subversiv, blot dræbende ukreativt. Deri ligger til gengæld en ekstra luns tiltrækning for moden, der altid søger mod det glemte og grimme for at at bringe det frem i nyt lys. Jeg ved ikke, om det er et look, der appellerer til mig personligt, men jeg kan rigtig godt lide alle Balenciagas looks i diverse modeserier, og det inkluderer trenchcoaten her. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET



























Ingen kommentarer:

Send en kommentar