søndag den 16. september 2018

Modekampagner f / w 2018: part II



Så tager vi omgang to i sæsonens gennemgang af kampagner. Øverst har vi Calvin Klein, der som alle 205W39NYC-kampagner er skudt af Willy Vanderperre. Jeg kan rigtig godt lide mange af billederne - blandt andet det ret sjove billede øverst af danske Freja Beha og australske Julia Nobis. Til gengæld er mange af billederne ikke særligt optaget af at vise tøjet frem. Det var en af grundene til, at jeg valgte andet billede, for der kan man dog se frakken ganske fint. Jeg er glad for location og billedernes farve og lys, men det er ikke alle billeder i kampagnen, der er lige godt valgt.

SE FLERE KAMPAGNER EFTER HOPPET



Sæsonens kampagne fra Louis Vuitton er simpel. De er skudt i et studio med en håndfuld modeller, der poserer alene i et par sæt hver. Det er en ensfarvet baggrund, men dog med lidt farve, der popper. Det er bliver nok ikke den Louis Vuitton-kampagne, vi alle husker, men man kan da se toget, og det har jo også nogle gange værdi. Kampagne er så vidt jeg ved fotograferet af Collier Schorr. 



Som "altid" er vi ude at rejse med Mickael Kors, så på den måde har vi en typisk kampagne fra Michael Kors. Den føles alligevel lidt anderledes. Mindre kommercielt aspirational og mere fun og satirisk. Den billigere linje Michael, Michael Kors har fået den "vanlige" treatment og virker til faktisk at blive brugt mere i magasinerne, men her er det altså Collection-kampagnen, vi skal se. Kollektionen i år var også mere niche med sine mange tern og mønstre i stramme, stærke farver, så måske krævede det også en mere fashion-forward kampagne. Inez & Vinoodh har fotograferet modellen Binx i fly (mens det fløj ifølge fotograferene på instagram, men det kan i nu ikke se på billederne). Jeg kommer nok til at huske kampagnen bedre end normalt, fordi den er anderledes.




Valentinos kampagne her i efteråret ligner pre-fall-kampagnen så meget, at jeg har svært ved at skille dem ad. Til gengæld ligner den overhovedet ikke forårskampagnen. Jeg er glad for de modeller, som Valentino har gjort brug af - Vittoria Ceretti, Fran Summers og Adut Akech, så det trækker op. Selve billederne kunnne også have været fra en lookbook og er ikke specielt kreativt udtrænkt, men er faktisk glad for, at man kan se tøjet, og der er trods alt tænkt i farver - masser af rød og lilla og fuschsia. 


Jeg er glad for, at de cirka seks modeller, der til modeshowet af denne kollektion fik klippet og farvet håret i rimelig outthere-frisurer til gengæld også blev brugt i kampagnen. Det nye hår scorede nok ikke mdoellerne så mange andre bookninger efterfølgende. Steven Meisel er tilbage i et partnerskab med Marc Jacobs - de arbejdede sammen under Louis Vuitton-årene, men jeg tror, at det er første gang, at Meisel fotograferer for brandet Marc Jacobs. Det kan blive spændende fremover, men kampagnen her er ikke det bedste, man har set, fra de to. Til gengæld får vi en kampagne, hvor modeller og tøj er tydeligt at se, og layoutet mindre weird end de seneste MJ-kampagner. Det er plus i min bog.



Der er flere modeller med i efterårets kampagne fra Fendi, men det er især Adwoa Aboah, der er i centrum. Hun har haft et godt modelår, og det bliver ikke mindre godt med en Fendi-kampgne. Den er fotograferet af Karl Lagerfeld, der jo også designer for Fendi.



Proenza Schouler har i de seneste sæsoner benyttet sig af klassiske topmodeller, hvor de ellers tidligere har brugt helt unge newcomers i front. Her er det Amber Valletta, der har er blevet 44 år, men stadig er på toppen, og det er dejligt at se, når mode præsenteres af andre end 17-årige modeller, der aldrig ville have råd eller lyst til at gå i tøjet selv. Kampagnen passer nok meget godt til Proenza Schoulers målgruppe og branding - den har en cool vibe, men ligesom en lignende modeserie i et indie mag, så er kampagnen i sig selv ikke speciel mindeværdig.


Isabel Marants kampagne for denne sæson adskilelr sig ikke så meget for de seneste sæsoner, hvor man også har brugt Anna Ewers som model, men ved også at bringe Vittoria Ceretti om bord får man lige lidt frisk blod. Kan dog godt forstå man fortsætter med Anna Ewers - hun er ret god i dette univers. 




Balmain virker til at forsøge at finde en ny opskrift på succes efter flere års kampagner med instagirls og celeb models, men jeg tror ikke, at denne kampagne med model og skuespiller Milla Jovovich får helt samme traction. Jeg tror faktisk også, at der i den seneste uge er kommet en kampagne part 2 med en gruppe modeller, så man kan skyde lidt bredere i sin markedsføring. Det er dog fint, at Balmain med kampagnen viser, at brandet ikke kun er for de 20-årige. Milla er 42 år og mor til 2, så det er et fint signal sende. Selve billeder og tøj er ikke specielt godt, men jeg er altså heller ikke fan af Balmain i disse år under Olivier Rousteing.


Mange af billederne her er ret flotte og Faretta Radic er en flot model. Blumarines layout og logo hjælper dog ikke helt på the expensiveness, selvom Blumarine skam er et fancy italiensk mærke. Det føles bare ikke expensive i sin branding.



Coach er same same - noget med at være ude i New York, at være sammen i en gruppe af unge, cool it-modeller og noget i nærheden af et køretøj - helst en cool retrobil. Der er lidt collage-effekt og noget tøj, der på tværs af sæsonerne kunne være fra samme kollektion. Coach er forsøget på at lave en yngre, cool udgave af Michael Kors. Jeg tror, at det virker, men kampagnemæssigt er det svært at finde noget nyt og anderledes at sige om produktet.




DKNY er her Coach møder Diesel i en kampagne, hvor en gruppe af etnisk diverse, men stadig høje, tynde, unge modeller poserer i New York. Tøjet er sporty og enkelt med masser af logoer, så jeg kan da i hvert fald se, at brandet ikke appellerer til mig. Synes dog egentlig, at kampagnen er fint i forhold til DKNYs historie og målgruppe. Hellere modeller som Dilone og Soo Joo her end de seneste sæsoner med Emily Ratakowski.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar