tirsdag den 16. april 2013

tuesday


Så fik jeg taget et billede i dag. Lidt uskarpt. Var på vej ud af døren. 
Så dejligt vejr i dag. Tænk ikke at behøve mere tøj udenfor. Fantastisk. 
Bukserne har jeg fået af min mor. De er en lille måned gamle. De er comfy og vel egentlig i båd med joggingbukser, men pæne nok til at gå med uden for hjemmets fire vægge!

Bukser vero moda / trøje h&m/ jakke zara/ tørklæde h&m/ støvler notabene

Boho rock ' n ' roll: Dagens 10 inspirationsbilleder


Rock chic, boho, casual... Isabel Marant-ish. Total 2010. Sommer! 
Disse looks er tilbageskuende, I know. Jeg er bare ikke kommet så meget videre:)










mandag den 15. april 2013

I like to be admired from afar, and then complimented up close


Hvor bliver jeg egentlig af på bloggen? Godt spørgsmål.
Da jeg startede med at blogge, tog jeg kun billeder af mit eget tøj og kommenterede det på bloggen. Nu er det sjældent, at jeg får taget billeder af mit tøj. Af mig selv. Jeg skriver om alt muligt andet. Jeg får ikke taget mig sammen om det.

Mest af alt skyldes det mit kamera, der ikke dur særlig godt. Derudover er jeg altid sent på den, så når jeg gør mig umage og i mine egne øjne ser ekstra pæn ud, så er det huhej ud af døren... eller også er gæsterne ankommet, og så bliver der altså ikke taget billeder. Når jeg er hjemme og ikke skal noget (og faktisk har tid til at blogge), så gør jeg mig ikke pæn. Så tuller jeg rundt i blødt comfy nat-agtigt-tøj, der ikke behøver at komme på bloggen (og racoon eyes og fedtet hår;)) 

Jeg er selv lidt ærgerlig over ikke i øjeblikket at få dokumenteret min stil, idet jeg tænker fremad -  as in det er sjovt om 20-30 år at kunne se, hvordan jeg klædte mig som yngre. At kunne vise og dele det med mine børn engang? Det gad jeg fx godt min mor havde gjort. Eller min mormor for den sags skyld:) På den anden side.. Jeg har det stadig ikke supergodt med at tage billeder af mig selv og lægge dem på ud på bloggen, selvom jeg har blogget i fire år. Omvendt bliver en modeblog som regel lidt sjovere både at skrive og læse, når den er personlig. Jeg har det lidt blandet...

Så hvor bliver jeg af? Ja.. bum bum... Savner I mon flere billeder af mig og min stil? 

Daria The Mod


Jeg har en håndfuld yndlingsmodeller, hvor Daria Werbowy er en af dem. Jeg har skrevet det før, men hvis jeg kunne få lov at bytte body and face med et menneske i verden, så skulle det være Daria. Hun har det hele. Hendes "bone structure" i ansigtet er to die for. (jeg har altid ønsket mig killer kindben, markerede kæbeben og slank hals!). I månedens udgave af Stylist viser hun Mod-inspireret makeup, og det er fin inspiration. 
På det øverste billeder har makeupartisten tegnet fregner på Daria. Det ser ret sødt ud. Jeg har aldrig selv haft fregner, hvilket jeg altid har været lidt ærgerlig over. Man ser så frisk og sommerlig ud. 
Anyways, jeg er bare glad for nye billeder af Daria Werbowy. Pæn pæn pæn!!!!




søndag den 14. april 2013

Hvor blev solen af?


Det var meningen, at min søndag skulle foregå cirka som på billedet... Jeg skulle chille på altanen, misse med øjnene og nyde sommervejret. Vejrfolket havde jo lovet min. 15 grader søndag!!
Nå, jeg bruger den i stedet for under dynerne. To byture i træk tærer på kroppen. Jeg kommer sgu nok ikke til at lave noget af værdi i dag:)
Håber I nyder søndagen:)