søndag den 23. august 2009
Elly Jackson fra La Roux
På mange måder er Elly bare helt forkert på den. Og så alligevel... Hun går i tøj, som er så himmeltråbende grimt - grimme farver og grimme sammensætninger, at det må være derfor, at mange mennesker ofte ryster på hovedet af modebranchen, når en pige som hende udpeges til stilikon. "De der hipstere... kan aldrig helt finde ud af, om de er hjemløse eller smarte," som min veninde Julie sagde om en fyr på sit studie, hun endelig havde fundet ud af, VAR smart. Men i England holder man øje med, hvad Elly går ud af døren iført. Og jeg er med. Jeg synes, selvom jeg ikke ville bytte garderobe med Elly (endnu?!), så ser hun ret cool ud. Og jeg tager hatten af for et gennemført popalbum hende og bandmakkeren har bedrevet, og jeg tager hatten af for popstjerner, der tager fjollet tøj på... i stedet for at smide det og danse i numsen bar!
Etiketter:
music,
Style icon
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar