Australske Pip Brown bedre kendt under navnet Ladyhawke lavede sidste år et vældig godt popalbum, hvor blandt andet Paris is Burning og My Delirium også blev råspillet på p3 en overgang. Hun har en cool stil, som også er blevet fremhævet i samtlige musikblade, jeg er faldet over. Hendes barndomsveninde Sarah Larnach har stået for al artwork omkring Ladyhawke, og jeg syntes, at det er rigtig flot. Jeg kan godt lide de lilla pastelakvareller, hun bruger. I foråret forsøgte jeg mig endda med akvarelmaling igen, som jeg ikke har malet med i lang lang tid, idet jeg normalt finder akvarelmaling dybt usexet og pyntet og for nussepusset et materiale at arbejde med. Men det behøver det jo slet ikke være.
De synes tilsyneladende at katte er cool (lonely riders, mystiske, utæmmelige og helt sin egen?), men jeg ville nok have valgt et andet dyr (tigre?) (eller slet ikke?). Men I bør ikke snyde jer for videoen til My Delirium. Den er flot.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar