torsdag den 17. september 2009

Pretty skirt



Jeg har længe været på udkig efter en nederdel, som er høj og stram i taljen, kort, men ellers løs og fin. Jeg fandt endelig en værdig vinder i Gina Tricot - og helt uhørt i min efterhånden månedslange eftersøgning var der tilmed kamp om min gunst, idet der var en anden fin nederdel, der opfyldte samme krav og endda var 50 kroner billigere. Alligevel var denne nye yndling lige den tand mere rigtig - og jeg er glad, omend flov, da jeg jo ikke skulle bruge flere penge på tøj i denne måned!!!! Hvorfor skal jeg også bo ved siden af Købmagergade?
Jeg har tænkt mig at tage dette outfit på til generalforsamling på kollegiet i morgen - men i morgen også med make-up og lidt flottere hår...
(Ups, købte også lyslilla neglelak, hvilket ikke engang er en flatterende farve. Den var bare meget sjov...)
(Til gengæld er min kameraoplader hjemvendt fra vest, så nu kan jeg i det mindste dokumentere alle de dumme køb, som ruinerer mig!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar