Jeg havde faktisk helt glemt, at Alexander Wangs H&M-kollektion blev sat til salg i går og opdagede det kun, fordi jeg tilfældigt for første gange i flere uger ville tjekke nyhederne ud på hm.com og ikke kunne komme ind på hjemmesiden. Serveren var nede som altid, når de her designsamarbejder lanceres.
Kollektionen er slet, slet ikke mig. Sporty, dystert, sort tøj i nylon og neopren med store logoer er sådan cirka det modsatte af min foretrukne stil. Selv hvis nogen forærede mig kollektionen, ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre med den. Et par af tingene ville måske fungere som træningstøj, men jeg træner jo ikke rigtig. (Og helt ærlig er jeg mere interesseret i fx de Adiadas-kollektioner Støy Munkholm indkøber... Hvis man er ude efter sportstøj). Nogle af de looks, man har set, ser utrolig komplicerede ud. Og selvom stramme tighs er behagelige nok, så ser mange af de andre ting ikke specielt comfy ud.
Det må være den designer x H&M-kollektion indtil videre, jeg har været mindst interesseret i udover Viktor & Rolf, som gik lidt hen over hovedet på mig.
Jeg har imidlertid heller aldrig være en Wangophile, og det eri virkeligheden ikke så overraskende, at kollektionen ikke er min stil.
Mon ikke der til gengæld er andre,som er meget begejstrede og har fået i fat i deres favoritter? Da jeg var nede i byen med Bjarke i dag, ville jeg gerne lige se resterne i H&M. Der var ikke så meget tilbage, så det tyder jo på, at den har været en succes. Da jeg kiggede forbi ved fire-tiden i dag, stod der et enkelt stativ med et par af de store grå frakker, nogle sweatshirts, et par shorts, nogle bælter samt... fløjter?!
Jeg glæder mig på vegne af alle jer, der fik fat i jeres favoritter. Og så håber jeg selv på et sjovere samarbejde næste gang.
Billederne er fra Interview Magazine.
Jeg var til pre-shoppe-event på kollektionen (min sidste gerning i modebranchen - det var mest derfor), men jeg må indrømme, at jeg også fandt kollektionen meget lidt brugbar (uden for fitnesscentret, og der kommer jeg aldrig). Folk faldt dog over hinanden - til dels fordi der var meget få styles, til dels fordi alle ville have herresweatshirten i neopren, der har været i alle de store editorials. Så hos nogle vandt samarbejdet nok gehør....
SvarSletJeg endte dog alligevel med at købe noget - mit første køb fra et designer-samarbejde, faktisk! Jeg købte håndklæderne i kollektionen, for så har alle i familien hver deres badehåndklæder til næste solferie - manden har et med sit fodboldhold, ungerne med hver deres motiv og mit altså meget passende med Wang. De kom tilmed i en fin lille sportstaske :-) Men jeg købte mest for navnet og oplevelsen. Og fordi jeg aldrig fik købt et badehåndklæde inden sidste ferie....
Jeg kommer sådan til at savne din blog! Dejligt med en kommentar fra dig:)
SletHåndklæder... vidste ikke, at det var en del af kollektionen. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i det, du siger med navnet og oplevelsen, især når det handler om fx håndklæder, som man i forvejen har brug for.
Med Maison Martin Margiela kollektioner købte jeg en plade køleskabsmagneter, og fra Alexander Wang kunne nøgleringen med boksehandsker have været ok, fordi jeg mangler en nøglering:)
Tak for de søde ord, Asha - jeg savner altså også min blog.....
SvarSletOg smart at købe små-dimserne i stedet for det dyre og store. Nogle af tingene i de samarbejder er altså også for dyre - alle skoene fx...
Ja, kollektionerne er ikke decideret billige. Det er COS-priser mere end H&M-priser, og man har ikke engang den luksus at kunne tænke sig om, før man kører kortet igennem. Og apropos små ting, så kostede A.Wang-sportsfløjten 250 kroner. Det er dyrt for sådan en fjollet ting.
SletKostede den virkelig så meget? Jeg er i chok! Jeg må indrømme, at jeg slet ikke har set på prisen.... Det er jo decideret crazy!
Slet