Jeg fandt den cardigan i dag, som jeg har ledt efter i lang tid, og jeg købte den, selvom jeg absolut ikke har råd. Jeg har så få penge i øjeblikket, at jeg bruger mere end jeg har, selv hvis jeg ikke køber tøj og andet sjov. Min mor har hjulpet mig med skolebøger og fødselsdagsgaver i de sidste par måneder, og min gæld til Bjarke vokser stødt, selvom han også har været en gavmild kæreste. Vi bor bare for dyrt, og jeg får kun SU, og jeg har ikke energi til et arbejde oven i studierne lige nu. Tør ikke tage mere su-lån, da jeg allerede skylder mere end jeg lige kan overskue... Det er en lang historie, som vi tager en anden dag (eller slet ikke!)
Jeg har været rimelig dygtig til at spare på seneste. Mine største laster er magasiner og cola, men selv her er jeg blevet bedre til at begrænse mig selv. Jeg køber ingen skønhedsting, tøj, sko, decor og selv mine acne-cremer har jeg droppet (føler alligevel ikke de hjælper). Jeg klipper mit eget hår. Shampoo bliver købt på tilbud i supermarkedet. Jeg køber indrømmet tit en kaffe på banegården, men jeg går næsten altid på McDonalds, for her er kaffen billigst. Jeg går ikke på café med veninderne, jeg går ikke i biografen, og jeg har kun været i byen en enkel gang i de sidste par måneder. Jeg ryger ikke - kun til fester, men festerne er blevet færre. Jeg var til koncert i sidste weekend, men jeg var på gæstelisten, og jeg købte kun en sodavand. Jeg rejser ikke. Jeg får ikke besøgt venner uden for Aarhus (jeg kunne tage afsted til kbh i morgen, men jeg ved ikke, om jeg har energien til det). Jeg har en non-smart phone uden dyrt abonnement, og jeg låner Bjarkes computer, fordi min egen er kaput. Jeg er fucking kedelig, men jeg har stadig dårlig samvittighed over mit forbrug - vi kunne fx spise billigere (mindre take-out, mere rugbrød med leverpostej), og jeg burde flytte til noget billigere.
Da jeg så cardiganen og prøvede den, var jeg straks solgt, og hele mit tænkeapparat gik straks i gang med at legitimere indkøbet. Jeg nægtede desuden at stoppe op og vente til en anden dag, for så vidste jeg, at jeg ville droppe købet pga penge, og jeg VILLE have den.
Jeg ved, at jeg 1) lyver for mig selv, når jeg leger jeg-fortjener-den og jeg-kan-spise-havregryn-resten-af-måneden 2) bør bytte den,
Jeg vil bare så gerne beholde den, fordi jeg ved, at jeg bliver SÅ glad for den. Jeg kender efterhånden mit tøjbrug - den oversize midt-på-låret-lange cardigan bruger jeg hele tiden, og denne farve, form og tykkelse har jeg mangler SÅ mange gange. Den er pæn, klædelig og praktisk.
Selvom versioner af den mørke, lange cardigan findes hos snart sagt alle mærker, så er det alligevel svært at finde den rigtige. Tit er de for lange til mig. Nogle er for tykke, nogle for tynde. Nogle ser FOR billige ud. Andre er for dyre. De fleste har en forkert pasform. Endnu flere en forkert farve. Jeg siger ikke, at denne er perfekt, men det er så tæt på, at jeg som sagt var insta-in-love!
Cardiganen er fra COS. Jeg plejer aldrig at købe full price-varer fra COS. Jeg handler der normalt kun under udsalg, for COS er for dyrt for mig, selvom nogle modeblade får det til at lyde som et budgetmærke til sidst på måneden. Sådan er vi så forskellige.
Hvad gør jeg? Beholder jeg den? Kan jeg tillade mig at bruge flere penge i weekenden eller skal jeg blive indenfor og gumle riskiks som straf? Skal jeg være fornuftig og bytte den? Skal jeg finde nogen, der vil give mig den i julegave? (Min mor fx?). (Selvom jeg synes, at det er megakedeligt at vide hvad jeg får + ikke kunne gå med den før efter jul).
Ps. den er pænere i virkeligheden end på billederne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar