




Lysten til at finde ud af, hvad alt det her Twilight tulleri er for en størrelse har selvfølgelig været der et stykke tid. I lørdags var jeg så til fødselsdagschokolade, muffins og boller hos min veninde... Hun er fuldstændig ramt - har læst alle bøgerne i sommerferien og i gave fra sin søster fik hun to magasiner KUN om Twillight-serien fra USA (hvor de er fuldstænding doped!). Jeg bladrede lidt i bladene (mens jeg i øvrigt hvinede: robert pattinson er megalækker, som var jeg påny 13 år og skudt i Freddie Prinze Jr efter She's All That (og hvad skete der lige for det??). Nej, den 23 årige englænder gjorde sig allerede bemærket i Harry Potter som den smukke, vellidte Cedric.. og nu er han ikke længere i HP-kostume, hvilket virker for ham!) Men okay, vi snakkede lidt om hysteriet (og jeg er altid ret nysgerrig over for hysteri - jeg har læst alle HP-bøgerne (som var gode), læst Da Vinci-mysteriet (som var dårlig), set Sex and The City-filmen (som var dårlig) og fuldt med i X-faktor (som er godt!))... så nu lånte jeg altså filmen, og blev totally hooked.
Og dog: jeg gik ind på Wikipedia efterfølgende og læste plotreferaterne for de tre næste bøger/film i serien, så nu ved jeg ligesom, hvad der sker... Har rigeligt af andre ting i ovnen i forhold til at blive oprigtigt fanget af Twilight-hysteriet.
Men glæder mig til næste film og mere skærmtid til Robert Pattinson!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar