Jeg snakkede til gengæld med min veninde i lørdags, om hvad vi ikke kan lide for tiden:
- Læder-bolero-jakker (rigtig slemt, hvis det er med lidt vide 3/4 ærmer). Jeg forstår det ikke. De skærer for det meste kroppen på steder, hvor det bliver helt fjollet at se på.
- Pelsveste. Jeg kan godt lide trenden med pelsede frakker - fake som real - men jeg har aldrig brudt mig om veste. Og hver gang jeg ser en pige med en pelsvest, lukker jeg øjnene og forestiller mig vesten med ærmer og straks bliver jeg meget gladere (det er løgn, men jeg forestiller mig at jeg vil gøre det fra nu af). Veste er bare ikke mig.
- Peep-toe støvler. Jeg er ikke den store peeptoe-entusiast as it is, men vinterstøvler med peeptoe. Det giver ingen mening. Lige så lidt som strik-t-shirts. Er det varmt eller koldt - you dress accordingly. Det er fair nok at lide for skønheden en gang i mellem (hvis man er masochist og ikke har andet at lave), men ikke for et par peeptoestøvler. De er latterlige at se på.
Jeg kigger lidt med på flere af de danske blogs - selvfølgelig for at blive underholdt og inspireret, men også for at se, hvad der bliver hypet så meget, at man ikke gider gå i det.
Det betyder, at Alexander Wang hænger mig ud af halsen. At Christopher Kanes t-shirt-kjole fra Top Shop med påtryk af et savlende monster giver mig kvalme ligesom, at alt fra H&M's nye Divided Exclusive-linje irriterer mig. Pamela Loves makabre dyreklør smykker er jeg også træt af. Ligesom jeg på ingen måde ville iføre mig Chloë Sevignys buckle boots for Opening Ceremony. ACNE er ikke nødvendigvis det fedeste mærke i verden, nej, det er bare pissedyrt. Chanels mintgrønne Jade neglelak er ikke et mustkøb for mig ligesom Essie og Uslu Airlines ikke er de eneste neglelakker, der fungerer (og jeg skal ikke partout have Essies matte lakker i år).
Og det irriterer mig særligt meget, fordi ALLE fucking poster deres helt unikke og vanvittige trendy kærlighed til overtegnede genstande. Snork!
Nå, skyder jeg selv sten, selvom jeg bor i et glashus?
Tja, jeg kan ikke undgå at ligne andre (for helvede jeg har omkring tre dobbeltgængere her i byen), det gør heller ikke så meget; det sjove ved mode er jo bare at få lov til at have noget lidt for sig selv. Og i hvert fald selv at have fundet det - og ikke bare købe det samme som tulle fra tullebloggen eller tullemagasinet. Ikke?
Men! Jeg ville megamonstergerne have en Chanel skuldertaske. Så ja, jeg bor i et glashus!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar