torsdag den 7. januar 2010

Udsalg - ven eller fjende?


På den ene side er udsalget fantastisk. En lille lurer i Urban Outfitters i dag blev til en flot oversize cardi og en nederdel til i alt 200kr - en besparelse på 600 kr! Ikke dårligt. Nederdelen har jeg endda sendt lange øjne i et par måneder nu - godt jeg ikke købte den før jul!
På den anden side er udsalget farligt. Tag nu stiletterne fra Shoe Shi Bar herover. Hvis du synes, at de er ret flotte, så vent til du får dem på. Giver en flot holdning, de er cool, vækker opsigt og er behagelige og ja... Jeg var helt solgt. Og med 50% rabat er det lige før man bare skal slå til. Men de koster altså stadig 800kr, og det er stadig temmelig mange penge for mig i øjeblikket.
Åh, skal man bilde sig selv ind at man gider spiser havregryn resten af måneden og virkelig ikke mangler noget (hvilket er dobbeltløgn), så man faktisk ikke behøver bruge flere penge bagefter?
Eller skal man acceptere, at det er latterligt at bruge så mange penge på et par så helt aldeles unødvendige, og upraktiske sko? Åh, jeg er ved at blive en kliché!!
Måske har jeg glemt dem i morgen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar