The Hurt Locker

I går så jeg Oscar-favoritten The Hurt-Locker, som er et fantastisk indblik i Irakkrigen fra soldaternes side uden påklistrede storpolitiske strategier, sentimentale dramaer, et storladent filmscore eller en løftet moralfinger: det har konsekvenser at være soldat i en krig som den i  Irak, men det bliver vist køligt og klarsynet og ikke tvunget ned i vores halse.
Filmen starter med at vise os, hvordan det foregår, når en deling skal afmontere en vejsidebombe i Bagdad. En robot styres på afstand af gruppelederen, men da den går i stykker, må lederen iklædes en tonston  beskyttelsesdragt og selv afmontere bomben.
Det går galt: bomben detonerer, før Thompson kommer væk fra bomben, og han dør. De to andre i delingen Sanford og Eldrigde er dybt berørte af hændelsen, hvorimod Thompsons afløser James er alt andet en skræmt: han er tværtimod afhængig af det adrenalinsus, som det giver at stå ansigt til ansigt med døden, hver gang han afmonterer en bombe. Han smider beskyttelsesdragten og tager hele tiden farlige valg, som skræmmer de andre. Han er som person fascinerende - både helt og psykopat. Fra mission til mission følger vi delingen frem mod hjemsendelse. Hovedrollen som James spilles formidabelt af Jeremy Renner. Jeg håber, at filmen vinder.
Den er spændende: Se evt In The Valley of Elah bagefter, hvis man gerne vil se mere om, hvordan krigen i Irak fucker soldaterne up. Se derefter Men who stare at goats - for at grine lidt igen bagefter.