lørdag den 6. marts 2010

Paint it

Lige nu sidder jeg og venter på, at mine veninder, (der bor sammen), snøvler sig sammen og giver mig et kald: vi skal mødes på Vesterbro somewhere senere og drikke øl, og jeg glæder mig som et lille barn. Jeg troede, at jeg bare skulle slappe af i dag, men efter en eftermiddagslur vågnede jeg med en kriblende lyst til festlighed og mennesker.

Jeg har været på collage/decoupage/assemblage/whatever-whatever-kursus i dag. En underviser og tre ældre kvinder. Og så mig. De sad med engler, glimmer og glansbilleder. Og så mig, der sad og klippede nøgne damer ud og lavede fallossymboler og farlige dyr.
Damerne kiggede misbilligende på mig, kunne ikke finde en passende grimasse og de undlod at kommentere på mit billede. Det var mærkeligt. Funky sammensætning. Anyhoodles, jeg grinte indvendigt. Det var både hyggeligt og sjovt, og jeg skal til det igen i morgen.

Men nu vil jeg gerne snart have mig en kold øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar