Jeg ønsker mig brændende et par slingbacks til foråret. Meget gerne dette bedårende par fra j.crew.
Jeg var ikke imponeret af An Education som film, men jeg var omvendt vældig glad for garderoben. Charmernede og yndige Carey Mulligan bærer et par fantastisk smukke hvide slingbacks gennem det meste af filmen, som jeg heldigvis kunne sukke lidt over, når jeg blev for irriteret på filmen
(HATE: filmen forbliver på overfladen, karakterene var endimensionelle papfigurer, alt virkede kulisseagtigt og konflikten i filmen nåede ikke at føles virkelig/ægte/ farlig/forfærdelig eller whatever, før vores hovedperson kommer sig og får et liv, som er ganske få forundt. Måden slutningen blev eksekveret på ødelagde i øvrigt alt, hvad der hidtil trods alt havde fungeret. Jeg ved næsten ikke, hvad som var mest irriterende. Filmens håndværk eller selve historien?
Selvfølgelig har intelligente mennesker problemer i deres liv og må lære livets realiteter gennem erfaringer, men denne film viser, hvorfor det ikke altid er spændende at lave en film om dem: de klarer sig gennem morasset uden de store omkostninger (og filmen forsøger jo netop ikke at problematisere, at teenagepigen har et forhold til en meget ældre mand. Carey Mulligan er netop ikke noget offer. Det er såmænd sejt nok. Men så udebliver en del af konflikten bare.)
Hvad er moralen: at det er fedt både at studere/være klog/selvstændig (ikke springe over hvor gærdet er lavest) OG tage til Paris samt lege med drenge (huske at nyde og leve livet), hvilket er fandens nemt, når man er smuk (all the boys want you) og superbegavet (man studerer på Oxford). YAWN)
Men jeg vil gerne se mere til Carey Mulligan!
Og tøjet er flot!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar