Pigen med den blå cykel

Lige nu læser jeg Regine Déforges trilogi om Pigen med den blå cykel, der handler om pigen Léa fra Bordeaux i krigen fra 1939-45. Det er fantastisk underholdning. Jeg kan kun anbefale den. Det er en stærk cocktail af krig, kærlighed og store følelser med meget på spil. Det er ikke nobelprislitteratur, men mindre kan også gøre det.
Vores hovedperson er langt fra mig: hun er en ung, indbildsk pige på 17 år, da krigen starter, som kan sno alle mænd om sin lillefinger på grund af hendes kombination af skønhed, flirten og frækhed. Hun ved det, og hun udnytter det. Hun vil naturligvis have den eneste mand, hun ikke kan få. Han skal giftes, men det holder ikke Léa tilbage. Åh, hun er irriterende i starten. Under krigen udvikler hun sig, hun vokser med opgaven, modnes og lærer noget mere om kærlighed. Hun involveres i modstandsbevægelsen og introduceres til voksenlivet på godt og ondt. Det er dejligt med en person, der udvikler sig og det er en udvikling, der er værd at følge.

Jeg har set den franske mini-serie af samme navn, der bygger over bogen (jeg har set den to gange, så god er den!) med Laetitia Casta i hovedrollen. Den er fremragende og et udmærket alternativ, hvis man mere er til film end bøger. Til gengæld kan jeg med tilfredshed konstatere, at bogen indeholder meget mere end tv-serien. Der er flere historier i historien, flere personer og i øvrigt en del mere sex. For Regine Deforges kan lide de gode ting i livet. Det skorter ikke på god mad, gode vine og elskov.

For film med samme tema og samme underholdningsværdi vil jeg anbefale Charlotte Gray fra 2001 med Cate Blanchett og Billy Crudrup, som jeg virkelig nød på samme måde. Her er vi også i Frankrig under 2. verdenskrig, hvor modstandsbevægelsen tager store risici i kampen mod den tyske besættelse. Det er ikke et mesterværk, men jeg er solgt: krig, kærlighed og god kemi mellem to seje skuespillere.