I sidste uge blev følgende fem numre spillet en del og/eller elsket en del:
Micachu: Golden Phone
- Jeg har ikke noget forhold til bandet her, men det er et fint nummer. Kan man mon ikke kalde det elektronisk indiemusik? Det er såvidt jeg et tremandsband hvor den ene hedder Micachu eller i virkeligheden Mica Levi?
Belle & Sebastian: Dear Catastrophy Waitress
- indiebandet over alle indiebands dannet i 1996... Denne sang er fra deres sjette album af samme navn, som fik meget omtale, fordi det blev produceret af Trevor Horn. Han har tidligere produceret Frankie Goes To Hollywood og nummeret Kiss From a Rose af Seal. Og måske endnu vigtigere MEGA hittet All the things she said med T.a.T.u. (2002). Jeg synes, at albummet er fantastisk, mens andre føler, at Belle & Sebastian-magien blev smidt væk til fordel for en mere forceret poplyd? Døm selv.
The Moldy Peaches: Jorge Regula
Apropos indiepop: The Moldy Peaches er amerikansk quirky pop, når det er bedst/værst. Nummeret her er i samme boldgade, som deres efterhånden mest kendte hit Anything Else But You, som fik en fremtrædende rolle i filmen Juno. Bagmændene er Adam Green og Kimya Dawson. De har ikke udgivet noget sammen siden 2004.
First Floor Power: Happy Endings
Det svenske band First Floor Power har udgivet musik siden 2000. I starten med sangerinden Jenny Wilson i front, der sidenhen har forladt bandet til fordel for en solokarriere. Til gengæld blev hun afløst af søsteren Sara Wilson, så stemningen og lyden i bandet er bibeholdt. Nummeret her har jeg hørt flere gange i løbet af ugen.
Stereo Total: Ringo, I love You
Som I måske kan se, så har det stået i den quirky indiepops tegn hele ugen. Jeg er sikker på, at Bjarke har savnet hep hoppen;) Stereo Total er en tysk/fransk duo, der laver elektronisk fjollepop med skøre tekster på tysk, fransk og lidt engelsk. Denne sang er tydeligvis en lille fjollet hyldest til Ringo Starr. De har udgivet 11 albums, tror jeg. Jeg har vist tre, men jeg synes, at det er hyggeligt.
Hip hop you don't stop!
SvarSlet