Klassisk god stil + ramble

Et indlæg om stilstrategi.
Pigen her er klædt i klassisk og - bevares - dyrt tøj, der ikke skriger, men som er stilfuldt og smukt. Sådan ville jeg gerne se ud en almindelig hverdag. Men kun en gang i mellem. Andre gange bliver det for kedeligt. Jeg vil gerne snakke klassisk stil versus mode mode.

Klassisk stil på mode
Der er mange bloggere lige nu, der dyrker en klassisk stil med fokus på basistøj i god kvalitet. At købe få, men gode ting samt tøj og accessories, der holder mange sæsoner frem. Man kan sige, at det flugter med Coco Chanels berømte citat: "Fashion fades, only style remains the same".
Jeg vil gerne være stilfuld. Jeg vil gerne købe tøj, der kan holde i mange år, men jeg er lidt i tvivl om, stil kan eksistere uafhængig af mode?
Lige nu vil jeg sige, at det er "på mode" med en klassisk garderobe, så det er måske derfor, at den form for stil virker attraktiv for mange. For få år siden gik ingen med loafers, som lige nu ses som noget klassisk lækkert. Pigen må billedet ville for få år siden have set gammeldags ud. Minimalisme har været et bonusord i flere sæsoner nu. I lang tid skulle alle være rå, men det blev også lidt kedeligt.

Céline og antimode
Et modehus som Céline, der efter Phoebe Philo er blevet chefdesigner, er blevet meget populær. Hun har skabt tøj efter en filosofi, der nærmest kan kaldes antimode. Altså en mode, der bygger videre på den enkle, minimalistiske og funktionelle tradition. Det er ikke iøjnefaldene mode. Der er ingen bizarre påfund, som man forelsker sig hovedløst i, mens man allerede sæsonen (eller blot ugen) efter sprutter af grine over, at man kunne iføre sig noget så grimt. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er mere langtidsholdbart end andre trends. Mennesker keder sig hurtigt, er min erfaring.

Larmende mode
Min gamle underviser, der har skrevet ph.d. om mode, sagde engang til os, at det ofte er den mest larmende mode, som vi forelsker os mest hovedkulds i. I denne sæson kan man nævne Pradas striber og pufærmer og Stella McCartneys citronprint, mens man på street style blogs lige nu ser rævehaler på alle tasker. Sidste år var der svaler på alt, hvilket blev kickstartet hos Miu Miu. Der er ingen svaler mere. Der må hænge meget svaleprint rundt i folks skabe, der ikke bliver brugt. Min underviser sagde, at det anderledes og larmende taler mest til vores fantasi, føles mest spændende og drager os mest. Det "skinner" mere, mens det er moderne. Det bliver desværre hurtigt ekstremt umoderne.

Den minimalistiske mode
Det minimalistiske er svært at elske lige så passioneret.  Det er så enkelt og funktionelt, at det både er sværere at hade såvel som elske. Der er ikke så meget for vores fantasi at gribe fat i. Det er måske derfor, at det føles sikkert at vælge klassisk, underspillet mode, fordi man på et tidspunkt bliver træt af gang på gang at falde for trends, der altid bliver umoderne og kiksede på et tidspunkt. Det gælder ikke kun tøj, men også møbler, arkitektur, musik og billedkunst m.m.
Jeg tror, at det er svært at stå helt stille og holde det klassisk. Som man også kan se med Célines seneste to kollektioner, sniger farverne, de opsigtsvækkende print og de anderledes snit sig ind. Spørgsmålet er om "det simple og klassiske" bliver ved at være moderne. Hver sæson skifter snittet en lille smule på selv de mest klassiske jakker og skjorter. Man kan ikke undgå, at moden kommer og går, og de fleste kan ikke undgå at skifte stil.

5 piece french wardrobe
Det kan være en udfordring at afholde sig fra nye trends. Jeg kigger gerne med hos bloggeren Dead Fleurette, der lever efter nogle regler, der kaldes for 5-piece-french-wardrobe. Nogle kalder det rent faktisk en shoppingkur, men det kræver nok, at man har et stort forbrug i forvejen.
Regelsættet handler om at købe kvalitetsbasistøj og få luksusvarer. Basis er sådan noget som hvide, grå og sorte t-shirts, tanks og bluser, velsidende jeans, en hvid skjorte, en sort blazer og måske et par klassiske shorts i lærred +++. Ting, som kan matches med alt. Derudover må man købe 5 særlige ting om året, fx en Céline-taske eller et par Isabel Marant-støvler. De skal være klassiske i den forstand, at man skal kunne bruge dem i mindst fem år.

Aldrig mere tøjkrise
Når man ikke klatkøber og impulsshopper, men prioriterer sine køb, har man råd til kvalitet. Også som studerende. Man begår heller ikke fejlkøb, men kan bruge alt i sin garderobe. Med en god basisgarderobe og sine fem dyre ting om året, skulle man aldrig være i tøjkrise. That is, hvis man er okay med ikke at være edgy, eksperimenterende, quirky eller fremme i skoene, men bare godt gammeldags velklædt.

For kedeligt, måske?
Jeg kunne ikke leve efter regelsættet. Mode er for mig en leg, der gør, at jeg ville kede mig for meget. Jeg kan godt lide at være lidt 50'er ladylike den ene dag, rock chick den anden og hippie den tredje. Og mismatchende den femte. Og jeg elsker at shoppe, så hellere lidt mere og billigere end lidt mindre og dyrere. Jeg har selvfølgelig ikke lyst til at ligne alle andre, men jeg har ikke så meget imod at tendenser bliver umoderne. Bjarke så gerne, at jeg sparede mere og så købte gode mærkevarer, men det må vente til jeg bliver rigere. Så har jeg måske råd til begge dele;)
Bloggen Dead Fleurette finder I her. Det er en rigtig fin blog. Pigen er nordmand og 19 år. Hendes engelsk er sindssygt godt, så det er altid en fornøjelse at læse hendes indlæg.