En kontrakt med Calvin Klein er noget af det mest lukrative en model kan opnå, og selvfølgelig er det verdens p.t. mest eftertragtede model, Lara Stone, som er ansigtet udadtil i disse år. Tidligere modeller tæller ikoner som Kate Moss, Christy Turlington og Natalia Vodianova. Om denne kampagne går over i historien er nok tvivlsom, men om ikke andet er det fint at få set Lara Stone uden afblegede bryn.
Efterårets Balmain-kollektion blev den sidste for designeren Christophe Decarnin, der stopper på grund af stress og uenigheder med bestyrelsen. Hans design får imidlertid med sikkerhed en plads i historien. Han fik støvet det eksklusive modehus af og var manden bag Balmania-bølgen for nogle år siden. Hans sidste kollektion var langt fra den bedste, og jeg er heller ikke overbevist af kampagnen, men selv bundniveauet er højt. Godkendt.
Christopher Bailey laver fantastiske kollektioner for Burberry, men på det seneste har kampagnerne manglet lidt wow-faktor. Denne kampagne er klassisk Burberry. Hverken værre eller bedre.
Dolce & Gabbana viste nærmest to kollektioner under sidste modeuge. En feminin del med masser af kjoler og høje hæle, og en maskulin del med masser af suits og flade brogues. Det er derfor meget fint, at Dolce & Gabbana har valgt en kampagne med en gruppe modeller i stedet for en enkel eller to. Jeg synes, at kampagnen viser det flotte tøj, og pigerne ser cool ud.. Jeg er ikke helt oppe at ringe, men jeg er bestemt tilfreds.
Aymeline Valade (helt til højre) var en af de modeller, der fik sit gennembrud ved sidste modeuge. Modsat de fleste nye topmodeller, der er omkring 16 år, så er Aymeline midt i 20'erne. Det er altid rart med et ansigt, der viser, at man ikke er old and done, når man når min alder;) Valade er flot, og jeg synes, at hun er et godt valg til Etros kampagne.
Jeg er rigtig glad for Jil Sanders kampagne. Pigens udtryk er interessant. Jeg kan rigtig godt lide det grafiske look: silhouetten og farverne. Jeg synes, at kampagnen er med til at gøre Jil Sanders seneste kollektion mere cool, end den ville have været uden kampagnen. Rigtig godt!
Endnu en kampagne til Aymeline Valade. Her sammen med Kasia Struss. Flotte farver. Godkendt.
Det er bombastisk. Overjordisk. Storladent. Meget filmisk. Det ligner næsten en filmplakat for den næste gotiske eventyrsfilm af Guillermo del Toro med referencer til noget fra Tolkien? Den er meget flottere på print end på computeren. Til gengæld får jeg ikke lyst til at få noget Alexander Mcqueen. Brandmæssigt er denne kampagne slet ikke rettet mig, men det gør nok ikke så meget: jeg har ingen penge alligevel.
Denne kampagne er til gengæld lige i øjet, hvis målet var at kapre mig som kunde (desværre har jeg stadig ingen penge). Jeg ville ønske, at jeg kunne købe hele Mulberrys kollektion. De har ramt det pigede, det landengelske, det preppy, det praktiske og det søde på en og samme tid. Jeg elsker kulisserne, og modellerne er velvalgte. Rigtig, rigtig god kampagne.
Jeg elsker Valentinos delikate kjoler og romantiske univers. Deres efterårskollektion er henrivende, men kampagnen skuffer lidt. Modellerne er velvalgte (danske Caroline er i midten), men jeg ville ønske, at de havde valgt et mindre sløret udtryk. Der er en spøgelsesstemning over billederne, hvilket er fint nok, men Valentinos udtryk er så detaljeret og fint, at man bare gerne ville kunne se noget mere.
Ps. der kommer en part 3, og det er det så det:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar