tirsdag den 23. august 2011

Freja som cover girl










Jeg købte Vogue UK forleden. For det første fordi septemperudgaven sammen med martsnummeret er årets største og "vigtigste" magasiner (en stor del af tykkelsen skyldes selvfølgelig reklamer, men de kan være en fornøjelse i sig selv at bladre igennem.)
For det andet så er danske Freja Beha på forsiden. Det er lidt af en ære at få septempernummeret, og så er det ikke engang så lang tid siden, at Freja sidst var på forsiden af Vogue UK!

Jeg synes, at Freja er helt vild smuk, og så synes jeg, at det er sejt, at hun er dansker.
Inde i bladet medvirker hun endnu en gang i en modeserie med modelkollega Arizona Muse. Denne gang i en meget flot serie inspireret af de flamske malere fra det 17. århundrede.
Jeg kan godt lide britisk Vogue. Deres modeserier er i top, og man kan mærke, at det modemæssigt er superkompetent. Jeg synes, at layoutet er meget rodet og kompakt i forhold til de danske blade. Det er nok en smagssag. Jeg foretrækker featurene i Elle (amerikansk Elle er rigtig godt, men desværre er deres mode sjældent superinteressant), da Vogue sommetider glemmer, at ikke alle deres læsere eat, sleep og breath fashion. Vogue bliver så snævert til tider, at det bliver kedeligt. For mig, altså. Og jeg er en af dem, der læser alt i mine modeblade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar