søndag den 11. december 2011

Sherlock


Jeg blev hjemme i aften og slugte 1. sæsons tre halvandentime lange afsnit af BBCs Sherlock - et moderne spin over klassiske Sherlock Holmes. Nu ryger han ikke pibe (men bruger tre nikotin patches af gangen) og har fuldstændig styr på moderne gadgets, men det er dog stadig den deduktive opklaring, som er i centrum for den "konsulterende detektiv" på 221b, Baker Street.
Sherlock er intelligent på en næsten asbergersk måde. Han opfanger clues i hverdagsting, som ingen andre lægger mærke til. Han kan ved et enkelt blik gennemskue de fleste menneskers livshistorie, fordi han er opmærksom på selv den mindste detalje. Sherlock Holmes spilles af Benedict Cumberbatch, der iført Balstaff-frakke og cashmeretørklæder er en elegant og tiltrækkende herre. Cumberbatch rammer Sherlock-karakteren fuldstændig. Jeg har læst, at Steven Spielberg har kaldt ham den bedste Sherlock nogen sinde, og det er ret vildt, når nu der har været over 200 filmatiseringer, og 75 forskellige skuespillere har spillet rollen!
Ved hans side finder vi Doctor John Watson, som i Martin Freemans rolle bliver mere interessant end man kunne håbe. Han er en ganske almindelig mand i forhold til Sherlock, og det bliver derfor Watson, som tilskueren identificerer sig med. Sherlocks karakter bliver nærmest beskrevet, sådan som Watson opfatter ham, og ligesom Watson kan vi ikke lade være med at holde af Sherlock, selvom han egentlig er en nar. Han er trods alt også vittig samt imponerende intelligent. Det er simpelthen awesome bromance!

I birollerne finder man udelukkende stærke skuepilpræstationer. Serien er action packed, men det er karaktererne, der gør serien værd at se. Mrs. Hudson er skøn. Mere skærmtid til Lestrade, tak. Mycroft er lige i øjet. Moriarty et spændende bekendtskab, som formegentlig vokser i næste sæson.

Serien lagde eftersigende gaderne øde i England, da den blev vist over tre søndage sidste år. Nu er der gået femten måneder, og nytårsdag får englænderne endelige en ny sæson. Det må have været hårdt at vente så længe, for tredje og sidste afsnit i første sæson slutter med en gigantisk cliffhanger. Jeg læder mig også til mere Sherlock.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar