søndag den 11. december 2011

TV: Downton Abbey


Når vi nu er i gang med tv-serier fra England, så kan jeg vel lige så godt præsentere Downton Abbey, som jeg er i gang med. Jeg så forleden sidste afsnit af første sæson og skal i gang med anden sæson. Den er en af de mest succesfulde britiske tv-serier siden Brideshead Revisited og har vundet utallige priser. Den kan helt klart anbefales.

1. Serien er navngivet efter det hus (Downton Abbey), som karaktererne bor i. Vi følger både downstairs and upstairs. Serien tager sin begyndelse i 1912, da Titanic synker.

2. Her er et billede af tjenestefolket. Anna, Bates og Carson kan vi blandt andet godt lide, mens Thomas og O'Brian er manipulerende og gør livet surt for alle andre, hvis de kan slippe afsted med det. Det er dog ikke unuanceret skildret.

3. De tre Crawley-søstre kan ikke arve Downton Abbey, fordi de er kvinder. Mary (midten) skal helst gifte sig godt, men hun er stædig og forfængelig. Hun er en af seriens bedste karakterer. Edith (højre) har mindreværdskomplekser, da hun ikke får samme opmærksomhed fra mænd som Mary. Sybil er den yngste og den progressive af de tre. Hun bliver venner med den kommunistiske chauffør, fordi de deler et poltisk engagement, hun kæmper for kvinders rettighed til at stemme og hjælper stuepigen med at få et finere arbejde som sekretær.

3. Maggie Smith er perfekt castet. En stædig, konservativ kvinde, der elsker at bestemme alt. Hun er farmor til pigerne. Hun udfordres af den mere liberale mor til Downton Abbeys arving, Matthew. Det kommer der mange gode scener ud af, for Maggie Smith har humor og timing som altid.

4. Ejeren af Downton Abbey, Robert Crawley, og hans amerikanske kone Cora er har travlt med at få især Mary godt gift. De ønsker, at hun skal gifte sig med fætteren, Matthew, som er den nye arving til Downton Abbey, men det er ikke så nemt

5. Mattew forelsker sig hurtigt i Mary, men hun har sværere ved at acceptere en arbejdende mand uden de mere aristokratiske træk, som hun er vant til. Da hun endelig begynder at falde for Matthew er tilliden mellem dem på et lille sted.

6. Kostumerne og i særdeleshed kjolerne er fantastiske.

7. Søskenderivaliseringen mellem Edith og Mary er i fuld sving på dette billede. Det ødelægger mere for dem begge to end de kunne have gættet på forhånd.

8. Serien følger med lige så stor interesse tjenestefolket, som imidlertid er meget påvirket af forviklingerne hos herskabet, så de følger tæt med i livet ovenpå. Relationen mellem upstairs og downstairs er interessant at følge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar